Døgnkiosk og Hvide Spalter på People Like Us Beer Bar.

Fri, 24 Apr, 2026 at 05:00 pm UTC+02:00

Jagtvej 135, 2200 Copenhagen, Denmark | Copenhagen

People Like Us Beer Bar
Publisher/HostPeople Like Us Beer Bar
D\u00f8gnkiosk og Hvide Spalter p\u00e5 People Like Us Beer Bar.
Advertisement
I sommeren 2023 debuterede DØGNKIOSK med albummet ’Kviksølv’, som blev kåret til et af årets
punkudgivelser ved GFR.dk. NU ER DE KLAR IGEN!
DØGNKIOSK tager livtag om punken – ærligt, naivt, melodisk og fængende. Men mens røgen fra den
ubesværede ungdom for længst er lettet for bandets medlemmer, er sulten, vreden og aggressionerne
tilbage med fornyet kraft. Ungdomsoprøret er modnet, blevet mere intenst, velovervejet, men
overraskende nok også mere fandenivoldsk.
DØGNKIOSK spiller punkrock med kant og med fokus på det enkle og umiddelbare udtryk. Gerne med højt
tempo. Hvis det lyder godt, er DØGNKIOSK ikke bange for at spille det igen og igen. Der synges på dansk,
hvor det er vigtigt at man kan høre hvad der synges, da bandet har fokus på et tekstunivers der ord for ord,
står ligeså knivskarpt, som musikken gør tone for tone. ”...deres musik læner sig op ad den new wave rock,
som bandet Kliché spillede tilbage i 80’erne, dog i en lidt mere punket udgave” (Musikskriveri.dk).
Da Anders Ejner (vokal og bas), Danni Heegaard (guitar og vokal), Mads Gøttler (trommer)og Thomas
Knudsen (keyboards og vocoder) rendte rundt som unge drenge i 80erne og 90erne, var døgnkiosken et
obligatorisk stoppested på ruten rundt i kvarteret. Det var før man selv skulle blande sit slik. I døgnkiosken
skulle man blot pege på bøtterne, så puttede ekspedienten slik for en krone i posen. Så stod man bare der
og pegede, mens køen af utålmodige kunder til franskbrød, movieboxe, systemtips og Bali Shag pibetobak
blev længere og længere. Som en hyldest til denne upåvirkede slik-udpegende sindstilstand, har bandet
valgt at kalde sig DØGNKIOSK.
DØGNKIOSK blev dannet i sommeren 2021. De fire medlemmer er alle født, opvokset og bosat i Silkeborg –
og har gennem årene været fast del af det midtjyske bandmiljø.
DØGNKIOSK har over de sidste snart 5 år etableret sig som et stærkt liveband, hvilket bl.a. har ført dem fra
Hotel Cecil i København til VoxHall og Toldermania i Aarhus. Med støtte fra KODA har DØGNKIOSK lavet ”
Tæt på kanten” i samarbejde med Jacob Bredahl, Jens Benz og Emil Thomsen. Tæt på kanten udkommer
fredag den 24. april 2026.
HVIDE SPALTER SÆTTER MØRKET I SPIL PÅ DANSKSPROGET ART-ROCK ALBUM
Jesper Harding, forsanger i The Bronson Brothers, udgiver sit første soloalbum. Med bandet Hvide Spalter
bag sig er 'De Sidste Kilometer' et album der er tungt og håbefuldt på én og samme tid. Udkommer 24.
april 2026.
Der er sange, der ikke passer ind andre steder. De Sidste Kilometer er de sange. Hvide Spalter er opstået fra
år med musik skrevet på Jesper Hardings egne præmisser, melankolsk, mørkt, men med vilje til at se
fremad. Det er dansksproget art-rock med udbrud af energi og øjeblikke der sætter sig.
Jesper Harding har siden 2010 stået i front for The Bronson Brothers, der med fem albums har markeret sig i
det danske rocklandskab. Nu træder han frem under eget navn med Hvide Spalter som sit band - en
håndfuld erfarne rockmusikere med tilhørshold i I Am Bones, Overklassen, The Brotherhood of Sonic Love,
The Architects of Love og Spejderrobot, alle hjemmehørende i København.
De Sidste Kilometer er Jesper Hardings solodebut. Det er et album der gerne vil se lyst på tingene, men
sidder tungt i blikket.
Advertisement

Event Venue

Jagtvej 135, 2200 Copenhagen, Denmark, Jagtvej 135, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Copenhagen

Fernisering * Alison Knowles: Retrospektiv 1960-2022
Fri, 24 Apr at 04:00 pm Fernisering * Alison Knowles: Retrospektiv 1960-2022

Nikolaj Plads 10, 1067 Copenhagen, Denmark

UDSOLGT - Fulton sejlads - K\u00f8benhavn
Fri, 24 Apr at 04:00 pm UDSOLGT - Fulton sejlads - København

Larsens Plads, København K, Danmark

Book Salon 2026
Fri, 24 Apr at 04:00 pm Book Salon 2026

Haraldsgade 16B, 2200 Copenhagen, Denmark

Dream City Fredagsbar - A blast of a night!
Fri, 24 Apr at 04:00 pm Dream City Fredagsbar - A blast of a night!

Ahlefeldtsgade 27-29, 1359 Copenhagen, Denmark

Frebar!!
Fri, 24 Apr at 04:00 pm Frebar!!

Emil Holms Kanal 2, 2300 Copenhagen, Denmark

Mahamad Habane - H\u00d8JPANDET 2026
Fri, 24 Apr at 06:00 pm Mahamad Habane - HØJPANDET 2026

Bremen Teater

Friday Dinner - 24 April
Fri, 24 Apr at 06:00 pm Friday Dinner - 24 April

Ryesgade 107

Formandsdebat hos LAU K\u00f8benhavn
Fri, 24 Apr at 06:00 pm Formandsdebat hos LAU København

Weidekampsgade 8, 2300 København S, Danmark

NATKAT SINGLE 7" VINYL RELEASE
Fri, 24 Apr at 06:00 pm NATKAT SINGLE 7" VINYL RELEASE

Bragesgade 1, 2200 Copenhagen, Denmark

Girl Scout [Support: Why Sun] - VEGA
Fri, 24 Apr at 07:00 pm Girl Scout [Support: Why Sun] - VEGA

VEGA

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events