BLOOM X IDA: BIOMIMICRY – når mennesket efterligner naturen

Tue Sep 28 2021 at 05:00 pm to 07:00 pm

IDA | Copenhagen

IDA
Publisher/HostIDA
BLOOM X IDA: BIOMIMICRY \u2013 n\u00e5r mennesket efterligner naturen
Advertisement
Biomimicry er imitationen af naturen med ønsket om at efterligne dens principper, og tirsdag den 28. september fejrer Bloom naturen og videnskaben sammen med ingeniørforeningen IDA til et fyraftensarrangement om biomimetik.
Naturen inspirerer, og mennesket imiterer. Fra leopardpletterne på vores tøj til det kunstige edderkoppespind i skudsikre veste har naturen gang på gang vist sig værd at efterligne. For er selv vores skibe og fly ikke også bygget på funktioner, som fugle og fisk har perfektioneret? Gennem 3,8 milliarders evolutionshistorie har naturen skabt et hav af strukturer, funktioner og materialer, som forskere, kunstnere, ingeniører, designere og arkitekter – når de får øje på naturens løsninger – drømmer om at gøre efter. For kan det ikke tænkes, at naturen allerede har regnet den ud?
I selskab med en række førende forskere dykker vi ned i biomimetikkens dybe undersøgelser af naturen og opfindsomme oversættelser af dens egenskaber.
PROGRAM
KL. 17.00-18.00 – I NATURENS BILLEDE
Spids ører, når biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen giver en grundlæggende indføring i biomimicry og udfolder, hvordan naturens former kan blive til konkret inspiration.

KL. 18.00-18.15 – PAUSE

KL. 18.15-19.00 – LIVET ER EN CELLE
Kan vi lære noget af, hvordan celler organiserer og bevæger sig? Mød stamcelleforsker Agnete Kirkeby og biofysiker Liselotte Jauffred til en samtale om, hvad det vil sige at efterligne livet på celleniveau.

Læs mere om aftenens program på www.bloom.ooo

PRAKTISK
Arrangementet tirsdag den 28. september starter kl. 17, og dørene åbner kl. 16.30. I løbet af aftenen vil der blive serveret en forfriskning.
Der er fri entré, og deltagelse kræver tilmelding på IDA’s hjemmeside. De 200 billetter fordeles efter først til mølle. Book din billet her: https://bit.ly/3B9owoc
Arrangementet foregår hos ingeniørforeningen IDA på Kalvebod Brygge 31-33.
Aftenens talks bliver live streamet og kan også tilgås online. Tilmeld dig det gratis webinar via IDA’s hjemmeside: https://bit.ly/3kuJ6Zy

OM BLOOM
Bloom er en platform for formidling af natur, kultur og videnskab. Projektet blev søsat som en festival om natur og videnskab i 2017, og i 2020 lancerede vi det digitale magasin Bloom Explore, hvor vi udgiver videoer, podcasts og essays. I år har Bloom spredt sine frø og sprang for allerførste gang ud i Geopark Odsherred som den nye endagsfestival Summer Bloom.
Vil du vide mere om Bloom?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.bloom.ooo for at få nyt om festivalen og vores online videnskabsunivers Bloom Explore.
Bag Bloom står et bredt partnerskab af samarbejdspartnere og sponsorer:
Carlsbergfondet, LEO Fondet, Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, Hempel Fonden, 15. Juni Fonden, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Fonden, Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond, Otto Mønsteds Fond og IDA
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

IDA, Kalvebod Brygge 31-33, Copenhagen, Denmark

Sharing is Caring: