Advertisement
Lambdas nye kvindenetværk er for dig som ønsker at udvide dit netværk af skønne kvinder.Vi forestiller os, at vi, med udgangspunkt i begreber som åbenhed, tryghed og rummelighed, skal grine og græde sammen, vi skal have dybe samtaler, vi skal hygge os, måske danse, meditere eller gå ture, læse højt for hinanden eller dele musiknumre, spille brætspil eller arrangere fællestur til fodboldkamp, måske udveksle strikkeopskrifter, erfaringer med olie til plæneklipperen, eller rep. af cyklen.
Hvad som helst, som vi kunne have lyst til at dele og skabe netværk omkring, kan komme i spil.
Vi har mad klar, så du ikke behøver at tænke på aftensmaden. Det koster blot 25 kr at spise med. Der er i et vist omfang mulighed for at tage hensyn til allergener, intolerancer mm hvis vi får besked på forhånd.🥰
Der vil være gratis kaffe, the og vand samt mulighed for at købe sodavand til fair priser. Møderne er alkoholfrie.
Af hensyn til madlavning er tilmelding en hjælp for os, men ikke et must, så kom gerne selvom du ikke har tilmeldt dig. Vi laver altid ekstra mad, og deles om det, der er.
Vi glæder os til at samskabe 🌈🌱🦋
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Lambda - LGBTQ på Fyn, Brogade 3,Odense, Denmark