Advertisement
Vi varmer op til Word Festival 2025 med to pre-events i samarbejde med vores Content Partner Danish Institute for Advanced Study (DIAS). Dette er vores andet event, der sætter fokus på det amerikanske valg. Det er gratis - og det er både muligt at deltage fysisk eller se med hjemmefra online via Zevio. Deltagelse kræver tilmelding. Fysik deltagelse - følg linket til højre og find billetter. Online deltagelse kræver tilmelding via dette link: https://zevio.com/da/eventpreview/vdDXsx𝐍𝐲 𝐩𝐫æ𝐬𝐢𝐝𝐞𝐧𝐭, 𝐧𝐲 𝐤𝐮𝐫𝐬? 𝐔𝐒𝐀 𝐨𝐠 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧𝐬𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐞𝐧
Hvad betyder valget af USA's nye præsident for verdens fremtid? Deltag i en spændende og aktuel diskussion, hvor professor Sten Rynning giver et indblik i, hvor USA er på vej hen, og hvilken betydning det får for den globale orden.
Med fokus på USA's lederskab og dets rolle i den voksende strategiske konkurrence mellem USA og dets allierede mod Kina og Rusland, vil Rynning dykke ned i de historiske tendenser og give en vurdering af, hvad vi kan forvente af den nye præsident og fremtiden. Gå ikke glip af denne mulighed for at få en dybere forståelse af de globale magtbalancer i forandring.
Tid og sted: 8. november kl. 15 i Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
𝐎𝐦 𝐒𝐭𝐞𝐧 𝐑𝐲𝐧𝐧𝐢𝐧𝐠
Sten Rynning er direktør for Danish Institute for Advanced Study (DIAS) ved Syddansk Universitet, hvor han også er professor i krigsstudier. Han grundlagde Center for Krigsstudier ved Syddansk Universitet i 2011 og ledede det frem til 2019. Sten Rynning har haft flere ledende akademiske roller, herunder som midlertidig dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra november 2021 til maj 2022 og som prodekan for forskning fra juni 2019 til august 2022.
Han har rådgivet flere kommissioner, herunder den officielle norske Afghanistan-kommission (2015-2016) og den danske undersøgelseskommission vedrørende Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Afghanistan og Irak (2017-2019). I 2021 blev han slået til Ridder af Dannebrog.
Sten Rynning har også bidraget til det akademiske samfund som tidligere præsident for Nordic International Studies Association (2011-2015) og som medlem af bestyrelsen for Dansk Institut for Internationale Studier. Han er forfatter til flere værker, herunder "NATO i Afghanistan: The Liberal Disconnect" og senest "NATO: From Cold War to Ukraine, A History of the World’s Most Powerful Alliance" (Yale University Press).
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C, Albani Torv 6, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark
Tickets