ALICE Summer Series: Ba Balance + DJ Batukizer

Fri Jun 11 2021 at 05:00 pm to 08:00 pm

ALICE cph | Copenhagen

ALICE cph
Publisher/HostALICE cph
ALICE Summer Series: Ba Balance + DJ Batukizer
Advertisement
Lad dig synke ind i en verden af elektrisk ørken-guitar, fængende riffs og groovy afrikansk percussion, når den nye duo Ba Balance med den danske guitarist Preben Carlsen og den gambiske percussionist Sal Dibba byder på koncert under ALICE Summer Series.
⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛
Døre kl. 16 / Koncert kl. 17
Billet i forsalg: 120 kr. inkl. gebyr
Køb billet: https://bit.ly/2S1ouOd
Lyt:

OBS: Koncerten er siddende og med begrænset antal pladser
Koncerten er en del af ALICE Summer Series og foregår i gården mellem ALICE og UNION – læs mere her: https://alicecph.com/alice-summer-series/
⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛
Sommeren er over os, og det samme er ALICE Summer Series – vores stemningsfulde udendørskoncerter, der finder sted i den hyggelige gård mellem ALICE og UNION. Her byder vi fredage og lørdage fra slut maj til slut august på levende musik af høj kvalitet tilsat sommerlig stemning og læskende drinks.
Ba Balances udtryk spænder lige fra støvede sub-sahariske stemninger over filmiske landskaber til dansevenlige grooves og vilde soli. På deres anmelderroste debutalbum ‘Around the Crocodile Pond’, fortolker de to gamle venner ti instrumentale numre af Preben Carlsen. Repertoiret afspejler Carlsens nysgerrighed og mange musikalske rejser til det afrikanske kontinent og eksperimenterer samtidig med elementer af syrerock, jazz og blues. Hele herligheden serveres i et udfordrende samspil med den medsammensvorne, mangeårige kollega og percussion-virtuos Sal Dibba.
Carlsen & Dibba har hver især spillet med et væld af verdensstjerner. Her kan man nævne så stærke navne som Toumani Diabate, A.B. Crentsil, Koo Nimo, Etienne Mbappé, Harouna Samake, Tony Allen og endda Pee Wee Ellis. I Danmark er de nok mest kendt for deres mangeårige samarbejde med Dawda Jobarteh og Moussa Diallo.
I 2019 dannede de Ba Balance, og i maj 2020 udkom debutalbummet ‘Around The Crocodile Pond’ (One World Records), som allerede har opnået stor opmærksomhed. Blandt andet strøg albummet ind på Top 20 på World Music Charts Europe, ligesom det blev nomineret til Danish Music Awards Roots 2020. Desværre har det hidtil været svært at markere albummet med koncert, men det sker endelig, når ALICE Summer Series lægger scene til Ba Balances allerførste koncert. Vi mener det er perfekt musik til sommeraftenen, så vi synes at du skal kigge forbi.
⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛⊛
Praktisk om ALICE Summer Series
Under ALICE Summer Series-titlen præsenterer vi udendørs koncerter fra slut maj til slut august. Vi rykker baren ud i gården mellem ALICE og UNION og indbyder til godt samvær omkring den eventyrlystne musik fredag og lørdag. Vi følger naturligvis myndighedernes anvisninger i forhold til COVID-19 nøje og opdaterer løbende formatet til de gældende restriktioner. Koncertområdet bliver med en kombination af ståpladser og unumm. siddepladser. Vil du sikre dig en siddeplads, er det en god idé at komme i god tid. Der vil være bar i gården, ligesom Send Flere Krydderier de fleste weekender byder på salg af lækker mad.
OBS! Det er nødvendigt at medbringe gyldigt corona-pas til koncerterne. Vi opfordrer desuden kraftigt til at man køber billet i forsalg, da det giver os bedre mulighed for at komme i kontakt med publikum efterfølgende med henblik på stop af smittespredning.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

ALICE cph, Nørre Allé 7, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 120.0

Sharing is Caring: