Advertisement
𝗕𝗹𝗶𝘃 𝗸𝗹𝗼𝗴𝗲𝗿𝗲 𝗽å 𝗶𝗺𝗺𝗲𝗿𝘀𝗶𝘃𝗲 𝘁𝗲𝗸𝗻𝗼𝗹𝗼𝗴𝗶𝗲𝗿 𝗶 𝗺𝘂𝘀𝗶𝗸𝗯𝗿𝗮𝗻𝗰𝗵𝗲𝗻Musik, kunst og teknologi har altid været tæt forbundet, men den digitale og teknologiske udvikling transformerer i disse år de kunstneriske brancher. Nye immersive teknologier som kunstig intelligens og virtual reality åbner dørene til en ny slags kunstnerskaber, men hvad er det egentlig for en innovation og kreativitet, der gemmer sig i den digitale udvikling? Hvilke nye kunstneriske idéer og strømninger kan der opstå? Er det en trussel eller åbner udviklingen samtidig for helt nye forretningsmæssige muligheder for musikere og kunstnere?
Under overskriften Rhythms & Algorithms undersøger et panel bestående af musikere og eksperter, hvordan AI, VR og andre teknologier kan understøtte den kreative praksis, samtidig med at vi ser og diskuterer digital kunst og kunstnerskaber i det digitale space.
Gennem konkrete cases og eksempler fra musikkens og kunstens verden, skal vi blive klogere på, hvordan udviklingen kan føre til en diversificering af indtægtskilder, om personlige digitale koncerter i VR-universer, til skræddersyede, AI-genererede soundtracks til film, spil og reklamer.
Kort sagt: hvis du er skabende musiker og kunstner, så er det her et arrangement, du skal deltage i.
Når samtalerne er slut, kan du opleve Simon Littauer spille egne kompositioner på analoge modular synthesizers.
Vi byder desuden på en gratis kold øl (med/uden alkohol) fra Brooklyn Brewery.
Arrangementet er gratis og præsenteres i samarbejde med VEGA.
𝗢𝗺 𝗽𝗮𝗻𝗲𝗹𝗲𝘁:
- Laura Werup, program manager for ”creative, research and innovation” i Khora, der er et produktionsstudie med speciale i immersive teknologier.
- Majken Overgaard arbejder i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og nye teknologier som kurator og ekspert.
- Anders Øland, tidligere musiker og i dag forsker og ekspert i kunstig intelligens i musikbranchen
- Sebastian Zieler, Sebastian Zieler, driver pladeselskabet Big Oil og udgiver som musiker, under kunstnernavnet SATNAV, en Virtual Reality-oplevelse med kunstneren Joakim Moesgaard i januar 2025.
- Simon Littauer, elektronisk musiker, producer og komponist, der arbejder med performances som livekoncerter på modulære synthesizere, interaktive lydinstallationer eller udvikling af nye hardware- og softwareinstrumenter til disse formål.
𝐓𝐢𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐧:
16:30 - Dørene åbner
17:00-17:25 - Live-interview m. Laura Werup
17:30-18:30 - Paneldebat m. Anders Øland, Majken Overgaard, Sebastian Zieler og Laura Werup.
18:45-19:15 - Koncert m. Simon Littauer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Eik Skaløes Plads, 1437 Copenhagen, Denmark, Eik Skaløes Plads 1, 1437 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets