Advertisement
Allerede før den første officielle udgivelse ramte han Rising-scenen på Roskilde som et jordskælv og skabte en sjælden hype alene på rygtet og den kompromisløse liveenergi. Efter to opsigtsvækkende koncerter på Roskilde Festival i 2022 og 2023, en omfattende Danmarksturné og et anmelderrost debutalbum har AFSKUM cementeret sin position som et af de mest intense nye navne på den danske scene og vender nu tilbage med fornyet intensitet med albummet HJERTET / KNIVEN og singlerne “JEG VIL HØRE ALTING / GLEMMER ALDRIG”. De nye sange dyrker kontrasterne i AFSKUMs univers – det er lyset og mørket, der kæmper om pladsen og førersædet i ham. Er der plads til kærligheden, når natten kalder, fyldt med knive? Kan man leve i vreden og sorgen og stadig blive elsket – men endnu vigtigere stadig elske? Det er netop disse kontraster og tematikker, AFSKUM undersøger i sig selv på de nye sange, og det nye album bærer derfor den præcise titel HJERTET / KNIVEN
Når AFSKUM indtager VoxHall, bliver det med samme rå nerve og eksplosive tilstedeværelse, der skabte hypen fra første koncert. Aarhus kan forvente en intens aften, hvor følelserne får frit løb, og kontrasterne står knivskarpt.
Advertisement
Event Venue
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











