Advertisement
“Ude i skoven stod der sådant et nydeligt grantræ; det havde en god plads, sol kunne det få, luft var der nok af, og rundt om voksede mange større kammerater, både gran og fyr”
Således starter H.C Andersens juleeventyr om det lille grantræ, som er så fuld af iver og længsel efter fremtiden, at det rent glemmer den strålende sol og den friske luft, som findes lige rundt omkring det.
Til denne julekoncert lader Ensemble Karitas sig inspirere af grantræet, som længes sådan efter de store øjeblikke, men som tilsidst indser værdien af de små stunder.
Med julesange, klassiske værker og fællessang håber vi på, at finde ind til glæden, ved at være tilstede i nuet. Lad os sammen lytte, synge og sammen fejre julens fine magi 🎄🎄
Ensemble Karitas er et klassisk kor som holder til i Apostelkirken på Vesterbro. Koret har eksisteret siden 2019, og denne jul synger vi for første gang koncert med vores nye og dygtige dirigent Sara Amalie Heise. Vi glæder os meget til at se jer ✨✨
Dette år holder vi vores første koncert tirsdag d. 10. december kl. 19.30 i Apostelkirken som sædvanligt, og derefter holder vi koncert d. 15. december kl. 15. 30 i Immanuelskirken.
Billet kan købes i indgangen via mobilepay.
Pris: 60 kr.
Pris for studerende og pensionister: 40 kr.
Gratis for børn under 15 år.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Apostelkirken (Saxogade 13, Copenhagen), Saxogade 13, 1662 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark