Advertisement
Hvad siger du til en smuk løbetur på trailspor fra Svanninge Bakker over Fåborg til Egebjerg bakke? Og der er tilmed tale om et ”A til B” løb hvor du hele tiden ser noget nyt på ruten – ikke rundeløb med gentagelser. Lækkert ikke? Kom og vær med.PRIS
125 kr. Tilmelding på MobilePay til: 22 28 55 55, Oplys navn. Der vil være en medalje til hver løber, der gennemfører. For yderligere information besøg min hjemmeside www.svaneberg-running.dk
Bemærk! Der er kun 30 startnumre.
STARTTID OG -STED
Starttid: 10:00 Start: En lille km inde i Svanninge bakker (se infoblad). Hvis du er i tvivl så sørg for at være tilstede ved parkeringen ved startstedet kl. 9:45, så går vi i samlet flok til (se Infoblad på https://svaneberg-running.dk/etaper-infoblade/).
PARKERING
Parkering ved startsted: Nord for Odensevej 169, 5600 Fåborg (se Infoblad på https://svaneberg-running.dk/etaper-infoblade/).
Parkering ved målområde:
Parkeringsplads ved udsigtspunktet Egebjerg bakker syd for Tørvelong 2, 5771 Stenstrup (se Infoblad på https://svaneberg-running.dk/etaper-infoblade/).
FORPLEJNING
Der er depot ca. midtvejs og ved målgang. Ved midtvejsdepotet kan du få en lækker øl fra Ø-Bryg (Thurø) og ved målgang får du en lige så lækker øl fra Svendborgsund Bryghus (Tåsinge). Ved begge depoter er der desuden mulighed for at fylde væskeblærer med vand.
RUTENS FORLØB OG HØJDEPROFIL
Se https://svaneberg-running.dk/forlob-og-hojdekurver/
BILLEDER
Se billeder fra tidligere etaper på https://svaneberg-running.dk/billeder/
ANDRE BEMÆRKNINGER
• Samkørsel er en nødvendighed for at få logistikken til at gå op i A-B etaperne. Men der er ingen grund til bekymring! Skriv dine behov for samkørsel på Facebook-gruppen – så koordinerer og offentliggør jeg en samkørselsplan på gruppen. Det går altid op.
• Du BEHØVER IKKE at kunne finde ud af at løbe efter en GPX-fil, hvis du synes det er for bøvlet. Men når først man lige har indset hvor let der faktisk er at downloade GPX-filen fra min https://svaneberg-running.dk – tryk på linket og se hvordan man gør – så anbefales brug af GPX-fil.
• Du KAN også løbe efter de officielle Øhavssti pæle og/eller de Øhavsstifoldere, som du kan få udleveret før start, hvor ruten fremgår. Men da pæle kan være skjult bag vegetation og da ruten KAN være ændret i forhold til ruten i folderen, så vil der være en større risiko for at løbe forkert. En risiko som den enkelte deltager må være indstillet på at leve med, hvis man ikke løber efter GPX-filen.
• Det kan teoretisk set godt ske det, at en lodsejer på dagen har lukket en del af Øhavsstien af (f.eks. i tilfælde af træfældning, jagt eller lignende). I sådan et tilfælde kan folderen bruges til at spørge lokale til råds om hvordan man kommer tilbage på stien (da den lokale ikke nødvendigvis ved hvor stien løber, men ved brug af kortet, alligevel kan hjælpe dig tilbage på ruten).
• Der vil være krydsning af befærdet offentlig vej. Der skal løbes i respekt for andre færdende samt med overholdelse og agtpågivenhed ift. Færdselsloven. Deltagelse sker i øvrigt på eget ansvar.
LØBET FØLGER KLUB100 MARATHON’S LØBSKRITERIER, dvs:
• Den enkelte løber er derfor SELV ansvarlig for at tage tid og efterfølgende notere sin sluttid på resultatlisten, der er placeret i depotet ved målområdet.
• Uret må ikke stoppes undervejs og autostop skal være slået fra på uret.
GODE GRUNDE TI L AT DELTAGE
Godt selskab & flot natur & godt selskab med plads til alle løbere og ikke mindst, der er tale om et ”A til B” løb hvor du hele tiden ser noget nyt på ruten – ikke rundeløb med gentagelser.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Odensevej 169, 5600 Faaborg, Danmark, Odensevej 169, 5600 Faaborg, Danmark, Odense, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











