Advertisement
✨ GRATIS FOR ALLE AT DELTAGE! ✨D. 26. november afholder vi generalforsamling efter den ugentlige yogalektion, hvor vi blandt andet skal vælge den nye bestyrelse for det kommende år. Monica, vores forperson, vil sørge for kage til lejligheden! 🍰
17.30-18.15: Yoga med Liv 〰️ @livsroyoga
18.15-19.00: Generalforsamling + Kage
“Grotten” (ø4-306-0)
SDU i Odense
➡️ Hvad indebærer det at være frivillig hos os?
Det er vigtigt for os, at du vælger opgaver, der interesserer dig, så det forbliver sjovt og energigivende. Tænk over, hvad der fanger din interesse, og tag en snak med Monica om, hvordan du kan bidrage. Desuden er det vigtigt for os, at du overholder de aftaler, du laver, så vi kan støtte hinanden bedst muligt. Hvis du bliver forhindret, så tøv ikke med at kontakte de andre frivillige for hjælp.
Bestyrelsen skal bestå af:
* Forperson
* Næst-forperson
* Kasserer
* Minimum 2 menige medlemmer
* Revisor (kan være ekstern)
Som bestyrelsesmedlem forventes det, at man deltager i bestyrelsesmøderne, som vi planlægger at holde cirka én gang om måneden efter yogalektionerne (1-1,5 time). I juleferien og sommerferien holder vi dog fri.
Derudover drømmer vi om at etablere to teams: Marketing og Event.
Marketing Team 🤳🧑💻🧑🎨📧📝🎨🖼️
* Hovedansvarlig (en del af bestyrelsen)
* Social Media (content til Instagram, Facebook, TikTok og LinkedIn)
* Canva designs (flyers, plakater mv.)
* Merchandise
* Nyhedsbrev
* Hjemmeside (vi bruger pt. Linktree, men vil gerne have oprettet en reel hjemmeside)
Event Team 📅🥙🧋💌🎉🛒🏘️🎭
* Hovedansvarlig (en del af bestyrelsen)
* Mad & drikke
* Promoveringsmesser/events (fx Student Fair og Trivselsugen)
* Booking af lokaler
* Tilmeldingsformularer og bekræftelses-e-mails
* Facebook events
Hvis du er interesseret i at være en del af vores fællesskab, endelig allerede nu tag kontakt til Monica via e-mail [email protected] 📧
Ellers kom og vær med til generalforsamlingen og støt vores studenterforening og yogafællesskab 🫶
—————————
Sådan finder du "Grotten":
Vores ugentlige yogalektioner foregår i "Grotten" (Træningssalen). Indtast ø4-306-0 i appen ved navn SDU Maps for at finde vej. Indgangen til "Grotten" finder du cirka mellem den store kantine og catering, hvor der er en gennemsigtig dør med navnet "Grotten". Gå ind ad døren og ned ad trappen til kælderen, hvor du finder endnu en dør. Der står nogle skraldespande, når du kommer ind af denne dør. Til venstre for dig vil du så finde en tredje dør, som er døren ind til "Grotten".
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Syddansk Universitet – University of Southern Denmark, Campusvej 27, 5230 Odense M, Danmark,Odense, Denmark