Advertisement
WORKSHOP MED LÆRKE BAGGER / På tværs af strikkefællesskaber på AUMandag d. 9/3 kommer Lærke Bagger forbi AU, og uanset hvor du læser, så er du mere end velkommen til en inspirerende strikkeworkshop! Lærke Bagger er kendt for sin legende tilgang til strik, farver og materialer og for at udfordre idéen om, hvordan strik skal se ud.
Det betyder ikke noget om du er en erfaren strikker eller hækler, eller om du er helt ny - ALLE kan være med!
Under workshoppen guides du af Lærke Bagger, der samtidig fortæller anekdoter om livet, håndarbejdet og fællesskabet. Målet med workshoppen er at nyde glæden ved kreativitet og håndarbejde, og samtidig at udfordre dit blik på strik en smule. Har er plads til fejl, tabte masker, grin, frustration, knuder i garnet og FED stemning.
Når workshoppen er færdig, så skulle du gerne ende med at have strikket en personlig lap, som du er velkommen til at tage med hjem. MEN skulle du ikke have lyst til det, så kan du lade den ligge, og så samler de kreative foreninger alle lapperne sammen, syr dem sammen og donerer tæpper til varmestuer i Aarhus.
Til workshoppen skal du medbringe en god slat restegarn og nogle strikkepinde i lidt forskellige størrelser.
Programmet starter klokken 19 og slutter omkring klokken 21. Der vil være en lille pause halvvejs.
BILLETTER:
Køb din billet på linket herunder. Er du medlem af enten Medicinerstrik, Politologisk Strikkeforening, Kreative Jurister eller Molekylær Biologisk Cellskab
koster en billet 50kr. Ellers er billetprisen 75kr.
LINK: https://strikpaaau.nemtilmeld.dk/1/
Vi glæder os til at se jer alle i Aulaen d. 9/3. Dørene åbner klokken 18:30, så kom gerne i god tid.
Kærlige strikkehilsner fra
Medicinerstrik, Molekylær Biologisk Cellskab, Kreative Jurister og Politologisk Strikkeforening
Advertisement
Event Venue
Aulaen Aarhus Universitet, Victor Albecks Vej 3, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











