Advertisement
Statens Naturhistoriske Museum præsentererVIN & VIDENSKAB
DØDENS DETEKTIVER
JØRN KJER centerleder i Nationalt Kriminalteknisk Center
JYTTE BANNER statsobducent, leder af Retspatologisk Afdeling
MIKKEL MEYER ANDERSEN lektor, retsstatistiker
CAMILLA BJARNØ retsarkæolog, museumsinspektør
🎫 BILLETTER sættes til salg på Billetto onsdag den 22. januar kl. 18.00.
Hvilke metoder har politiet til rådighed til at undersøge gerningssteder og bevismaterialer? Og hvordan kan eksperter hjælpe politiet i deres opklaringsarbejde? Denne omgang af Dødens detektiver skal handle om kriminalteknik, retspatologi, retsarkæologi og vurdering af DNA-beviser.
🍷 Til arrangementet serveres et glas vin i pausen (inkluderet i prisen).
---
PROGRAM
Hvad er der sket? Hvordan er det sket? Og hvem gjorde det? Disse og mange andre spørgsmål skal besvares, når en forbrydelse er begået, og sagen eventuelt skal for retten. En del af svarene findes ofte i det kriminaltekniske arbejde. Politiinspektør JØRN KJER, centerleder i Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC), vil fortælle om dette arbejde og nogle af de metoder og teknikker, som NKC anvender på gerningsstedet og i laboratoriet.
Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet varetager retslægelige undersøgelser af døde såvel som levende for politikredsene i Østdanmark. Disse omfatter bl.a. findestedsundersøgelser, ligsyn, scanninger og obduktion. Professor JYTTE BANNER, statsobducent og leder af Retspatologisk Afdeling, vil give et indblik i retspatologernes verden.
DNA kan spille en afgørende rolle i opklaringen af drabssager og andre alvorlige kriminalsager. Men ikke uden statistik! Statistik bruges til at vurdere, hvor sikre DNA-beviser er, og det område er statistiker og lektor MIKKEL MEYER ANDERSEN ekspert i. Han har udviklet statistiske metoder, der bliver brugt i retsager til tolkning af DNA-beviser, og han har selv optrådt som ekspertvidne i retten. Mikkel vil give os indblik i, hvor langt vi i Danmark er kommet i brugen af DNA i retssager, men også i hvorfor DNA-beviser ikke er tilstrækkelige som det eneste bevismateriale.
Inden for de seneste år har feltet retsarkæologi vundet større indpas i efterforskningen af kriminalsager. Her udnyttes arkæologers ekspertise i fx at læse landskaber og lokalisere skjulte grave. Retsarkæolog CAMILLA BJARNØ fra Moesgaard Museum skal fortælle om de metoder, de i museets Afdeling for Retsærkæologi har udviklet for effektivt at kunne bidrage til politiets opklaringsarbejde.
Bemærk, at der til arrangementet kan forekomme billeder og historier, som kan virke barske for nogle.
---
👉 Læs mere om foredragsholderne og se hele sæsonens program på www.vinogvidenskab.dk.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Chr. Hansen Auditoriet, Bartholinsgade 4A, 1356 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets