Advertisement
Palmesøndag, den 29. marts kl. 10.00, er der i Vestervang Kirke festgudstjeneste med efterfølgende reception i anledning af kirkens 60 års fødselsdag.Vestervang Kirke, som er tegnet af Holger Jensen, blev indviet palmesøndag 1966, hvilket var 8 år efter, at sognet var udskilt fra Sct. Olai på grund af den store befolkningstilvækst i Helsingørs vestlige ende. Man havde fået den smukke grund med de store træer, som var en del af Montebellos park, stillet til rådighed af kommunen, og holdt i sognets første 8 år gudstjenester i kælderen under Gurrevejens skole.
Kirken blev udvidet allerede i 1976, og igen i 1984, hvor det andet kirketårn kom til, og senest i 2014, så kirken nu foruden det meget smukke kirkerum, kontorer til præster, organisten og kordegnen har fire små og store mødelokaler og et moderne køkken.
På grund af Vestervang Kirkes karakteristiske, trekantede tårnkonstruktion fik den i folkemunde tidligt kælenavne som 'boretårnet' og 'tobleronen', men kirkens tårne symboliserer de pejlemærker, som søens folk navigerer efter. Således har Vestervang Kirke i nu 60 år været et pejlemærke i Helsingør og rammen om en væsentlig del af byens kirkelige og kulturelle liv. Ved festgudstjenesten palmesøndag er sognepræst Troels Bak Stensgaard prædikant og kirkens organist Morten Poulsen og kirkens kor vil sørge for musikken.
Menighedsrådet håber at se mange til såvel festgudstjenesten som til den efterfølgende reception i kirkens store sal, hvor alle er meget velkomne.
Advertisement
Event Venue
Gurrevej 66, Helsingør, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.









