Advertisement
Svenske In Flames har siden begyndelsen i Göteborg i 1990 været en af de helt store drivkræfter bag melodisk dødsmetal. De er en gruppe, der aldrig har ladet trends diktere retningen. De bestemmer selv, hvordan tingene skal gøres, og de gør det godt. Når In Flames rammer VoxHall, kommer publikum til at opleve et band, der fortsat udvikler deres signaturlyd med en sjælden blanding af melodisk finesse, moderne tyngde og en energi, der altid rammer som et chok. Bandets ukuelige vilje til fornyelse, som er særlig tydelig i samarbejdet med producer Howard Benson på Battles, har holdt dem relevante i mere end tre årtier og fortsætter med at tiltrække fans på tværs af generationer. I Aarhus bliver koncerten med den svenske gruppe en chance for at mærke den konstante bevægelse, der har gjort In Flames til en institution i metalscenen - fra de tidlige klassikere til numre med et nyere udtryk, hvor store hooks, teknisk flair og følelsesmæssig tyngde går hånd i hånd.
Gaerea
Med en lyd, der kombinerer klassisk black metal-intensitet med atmosfæriske og melodiske elementer, har portugisiske Gaerea hurtigt markeret sig som en af de mest spændende nyere stemmer på den europæiske ekstreme metal-scene. Bandet optræder iført masker for at lade musikken tale for sig selv. Siden debuten i 2016 har Gaerea opbygget et stærkt ry for intense liveoptrædener og album, der udforsker menneskets indre konflikter og fremmedgørelse med deres mørke og følelsesladede blanding af raseri, melankoli og eksistentielle temaer.
Advertisement
Event Venue
VoxHall, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





