Advertisement
Igen i år samarbejder vi med Café Børsen omkring '1000 meter blues'. I år er det et gensyn med Toulouse Blues Band når de åbner '1000 meter blues' med en koncert ved Café Børsen lørdag den 6. juni kl. 12. Toulouse Blues Band spiller blues og rock i nye højenergiske improviserede forklædninger. Her får blues-rockens legender en ordentlig spand kul. Musikalsk overlegent, gammeldags og samtidigt legende, formår Toulouse Blues Band at gøre klassikerne både nærværende og nutidige.Der spilles blues og rock med udgangspunkt i gamle mestre som BB King, Ray Charles, Eric Clapton, Jimi Hendrix, Creedence Clearwater, John Mayall, ZZ Top etc.
Koncerten er gratis.
Line up:
Keld Andersen – vokal og guitar
Henning Kaae – guitar og vokal
Søren Møller – bas og vokal
Peter Hellerstedt Nyholm – trommer og vokal
Hvert år den første lørdag i juni afholder Viborg Blues- og Musikforening éndags-festivalen '1000 meter blues' i samarbejde med restauranter og værtshuse i byen. Således også i år, hvor det foregår lørdag den 6. juni.
Endagsfestivalen '1000 meter blues' er en årligt tilbagevendende begivenhed i Viborg. Festivalen hedder, som den gør, fordi de fire involverede spillesteder ligger inden for en blot ca. 1 km lang strækning i det centrale Viborg. Arrangementet starter kl. 12 og i løbet af eftermiddagen har du mulighed for at komme til i alt 4 gratis koncerter. De fire spillesteder er Café Børsen, Viborg Bryghus, Ølluminati og Roxy Malt.
Der er gratis entré til alle fire koncerter, så der er sådan set ikke nogen undskyldning for ikke at tilbringe årets første officielle sommerlørdag i Viborg.
Advertisement
Event Venue
Café Børsen, Gravene 32, 8800 Viborg, Danmark, Viborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.






