Advertisement
'Johnny Cash – The Legacy Continues’ med The Tennessee Four fra Nashville indtager Skråen den 2. Marts 2027 🎸🎶Publikum i Aalborg kan se frem til en helt særlig musikalsk oplevelse, når The Tennessee Four (US) gæster Skråen den 2. marts 2027. Med sig har de Thomas Gabriel – ældste barnebarn af den legendariske Johnny Cash – som frontfigur 👏
Johnny Cash, født John Ray Cash (1932–2003), var en af de mest ikoniske skikkelser inden for country- og rockmusikken.
Kendt som “The Man in Black” satte han et uudsletteligt præg på musikhistorien med sin dybe stemme, stærke fortællinger og tidløse sange som Folsom Prison Blues, Ring of Fire og I Walk the Line. Hans musik spænder fra rå fængselsfortællinger til eftertænksomme ballader – altid med en særlig evne til at ramme publikum på tværs af generationer.
Denne arv lever videre gennem The Tennessee Four – et band fra Nashville, der ikke blot hylder Johnny Cashs musik, men bringer den til live med autenticitet og nerve. I front står Thomas Gabriel, hvis rå og sjælfulde vokal leder tankerne direkte tilbage til hans berømte morfar, samtidig med at han har skabt sin egen kunstneriske identitet.
Bandet tæller desuden nogle af branchens mest erfarne musikere:
▪Kerry Marx (guitar), der har spillet med navne som Bob Dylan og Taylor Swift – og selv har delt scene med Johnny Cash
▪Tim Kristensen (bas), kendt for sit indgående kendskab til Cash-repertoiret
▪Paul Leim (trommer), en af verdens mest eftertragtede studietrommeslagere
The Tennessee Four er mere end et tribute-band – de er et levende bevis på, at Johnny Cashs musik stadig rører og begejstrer publikum verden over. Koncerten på Skråen bliver en unik mulighed for at opleve klassikerne fortolket med både respekt, autenticitet og fornyet energi 🎵
🎫 Billetsalget starter den 30. marts kl. 10.00. Billetter kan købes via skraaen.dk, i Salling i Aalborg samt i Skråens billetsalg (torsdage kl. 15.00–17.00)
Advertisement
Event Venue
Skråen, Kjellerups Torv 5,Aalborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.




