Advertisement
Den Guddommelige Komedie er verdens mest kommenteredelitterære værk. Siden det udkom i 1321, har det inspireret generation efter generation af læsere. Når det kommer til kunstnere, malere og forfattere er spørgsmålet ikke, hvem der har ladet sig inspirere af Komedien (’Komedie’ betyder, at det begynder dårligt, men ender godt), men hvem der ikke har.
Grunden til værkets fascinationskraft er enkel. Den Guddommelige Komedie er et enestående spejl på den menneskelige tilværelse i al dens gru, fortvivlelse, desperation, mulighed, herlighed og skønhed.
På Dantes rejse i Helvedet, Purgatoriet og Paradiset bliver han konfronteret med snart sagt enhver tænkelig eksistentiel udfordring, og han finder vej. Heri ligger værkets relevans for nutidsmennesket, der også skal navigere på et hav af strømninger, dilemmaer og visuelle bombardementer.
Mere end noget andet er Komedien en dannelsesrejse.
Dante bliver vejledt af Vergil, der repræsenterer den klassiske tradition og af Beatrice, der repræsenterer den kristne. Det er således på selve fundamentet af europæisk kultur, at Dante genvinder orienteringssansen, bliver forsonet med sig selv og genvinder livsmodet og håbet for en bedre verden.
Martin Herbst er forfatter til den anmelderroste Den Guddommelige Komedie for Alle, Apuleius’ Forlag, 2022, som
kursister kan købe til særpris. Deltagere kan med fordel låne eller anskaffe sig Dantes Guddommelige Komedie. På danske vers af Ole Meyer, 5. udgave, 4. rettede oplag, 2018 ff.
----------------
Program:
Tirsdag. 3/3/26 kl. 17.00 - 18.45
Dantes liv og tid. Komediens betydning,
budskab og centrale temaer
Mandag. 9/3/26 kl. 17.00 - 18.45
Rejsen i Helvedet. Håbløshedens rige
Mandag. 16/3/26 kl. 17.00 - 18.45
Rejsen i Purgatoriet. Forandringens mulighed
Tirsdag. 24/3/26 kl. 17.00 - 18.45
Rejsen i Paradiset. Kærlighedens tyngdekraft
----------------
Køb billet via folkekirkenshus.dk
Genre: Studiekreds / litteratur
Datoer: 3.3 + 9.3 + 16.3 + 24.3
Sted: Pejsestuen
Pris: 550 kr. for alle fire gange
Arrangør: Folkeuniversitet og Folkekirkens Hus
Advertisement
Event Venue
Gammeltorv 4, 9000 Aalborg, Denmark, Gammeltorv 4, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











