Advertisement
Hvordan passer vi bedst på de kulturmiljøer, der fortæller historien om vores landskab, vores bygninger og vores fælles udvikling gennem tiden? Det sætter Byarkivets Venner fokus på mandag den 27. april kl. 19 ved et arrangement, hvor alle inviteres til et inspirerende oplæg om kulturarv, bevaring og planlægning. Oplægsholderne er kommunens arkitekter Helle Frederiksen og Karl Ejnar Kærn, som er nøglespillere i håndteringen af Køges bygnings-kulturarv samt arkivleder for Køge Arkiverne, Anette Månsson.Kulturmiljøer i landskabet
Når man snakker om kulturmiljøer, så kigger man efter områder i landksabet, hvor man tydeligt kan se spor af den måde, samfundet har udviklet sig på. Det kan være istidslandskabet, formet af gletsjere. Eller områder, hvor mennesket har sat sit præg ved at bearbejde jorden eller bygge huse og anlæg. Her mødes fortid og nutid i de fysiske tegn, der stadig findes i omgivelserne. På arrangementet fortæller vi om, hvordan man finder og forstår disse kulturmiljøer, og hvorfor de er vigtige at passe på.
Bygningsfredning og kommuneplanens rolle
I kommuneplanen udpeges områder, hvor der gælder særlige regler for at beskytte kulturarven. Formålet er at sikre, at værdifulde bygninger og miljøer bevares mange år frem. Samtidig spiller bevaring en vigtig rolle i den grønne omstilling, fordi det ofte udleder langt mindre CO₂ at omdanne en eksisterende bygning end at rive ned og bygge nyt. Under arrangementet viser vi eksempler på, hvordan god planlægning og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.
SAVE-registrering – vurdering af bygningers værdi
Deltagerne får også en introduktion til SAVE-metoden, som bruges til at vurdere bygningers arkitektoniske, historiske og miljømæssige værdi. Hver bygning får en karakter fra 1 til 9, og bygninger med en værdi mellem 1 og 4 må som udgangspunkt ikke rives ned. Oplægget giver et indblik i, hvordan vurderingerne bliver brugt i det daglige arbejde.
Bevarende lokalplaner – værktøjer til at sikre helheder
Vi ser også nærmere på bevarende lokalplaner. Ud over at udpege bevaringsværdige bygninger kan de indeholde krav til for eksempel beplantning, belægning eller arkitektoniske detaljer ved om- og nybyggeri. Det kan være alt fra valg af tagmateriale til udformning af vinduer – alt sammen for at sikre, at områdets særlige karakter bevares.
Betal din billet i døren – eller meld dig ind i foreningen
Gæster til foredraget betaler 60 kr. ved indgangen. Der er gratis adgang for medlemmer af Byarkivets Venner – selvfølgelig kan man melde sig ind i foreningen på dagen, få gratis adgang til foredraget og modtage årets Køge Studier, der er med i kontingentet på 225 kr. pr. person (275 kr. pr. par). Medlemmer af følgende foreninger har også gratis adgang: Lokalhistorisk Forening for Herfølge og Sædder Sogne, Skovbo Lokalhistoriske Forening, og Køge Museums Venner.
Kom præcist – dørene låses, når foredraget starter.
Der er mulighed for at købe en forfriskning i pausen.
Advertisement
Event Venue
Sundhed, Træning og Rehabilitering, Rådhusstræde 10C, 4600 Køge, Danmark, Koege, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.




