Advertisement
SUNRISE – MorgendansHver torsdag kl. 9.00–10.00 med Lisa Sommer
Start din dag dansende.
Sunrise er fri dans – uden bestemte trin og uden præstation. Timen begynder med rolig musik, til at lande, vågne og mærke dagens stemning i kroppen. Herfra bygger energien organisk op, til puls og sved, og runder af i et roligere tempo igen, så du kan gå løftet videre ud i dagen.
Du bliver guidet undervejs med invitationer, der inspirerer, udfordrer og støtter dig i at mærke både krop og sind. Dansen er din, så nogle dage vil dansen hos dig være energisk med store bevægelser, andre dage måske mere stille og indadvendt.
Morgendansen er for alle – uanset om du aldrig har danset før, eller bevægelse altid har været en del af dit liv. Den er både for dig der kommer en gang i mellem, når kalenderen tillader det, og for dig, der ønsker en fast bevægelsespraksis og vil undersøge, hvad dansen kan åbne og udvikle hos dig, over tid.
Det kræver ingen erfaring at være med. Du skal blot møde op med et åbent sind, fødderne på jorden og lyst til bevægelse.
I will guide the dance in English when needed.
Om Lisa Sommer der faciliterer
Jeg er uddannet danseterapeut og har arbejdet med fri dans og bevidst bevægelse i mere end 15 år. Jeg elsker at arbejde dér, hvor kroppen begynder at tale – ærligt, levende og uden ord. For mig handler dansen om at skabe et ærligt og trygt rum, hvor alt der vil danses kan få plads. Jeg holder rummet, så du kan give dig hen til din egen dans, dit eget udtryk – uanset hvor du er, og hvem du er.
Musikken er en central del af mit arbejde – den bærer dansen og åbner noget i os. Jeg tror på, at dansen kan forandre, udvide og bringe os tættere på os selv. Dansen er min måde at skabe forbindelse på – mellem krop og sind, mellem mennesker.
Læs mere på: www.lisasommer.dk
Jeg glæder mig til at starte dagen med dig.
Lisa
***
PRAKTISK
Hver torsdag kl. 9.00–10.00
København Danser Studios
Nygårdsvej 5, Østerbro
Lokale: TANGO
Pris:
95 kr. pr. gang
400 kr. 5-turs klippekort
1500 kr. Hele sæsonen
(Alle priser inkl. moms)
Forårssæson 2026: 29. januar – 25. juni (minus skærtorsdag)
Betaling:
MobilePay eller kontant i døren. Ingen forhåndstilmelding.
Kom gerne 5–10 minutter før start. Vi begynder til tiden og lukker døren, når dansen starter. Vi danser på bare fødder. Tag tøj på du kan bevæge dig i, og evt. en vandflaske med.
Der er omklædning, bad og en lille café til en morgenkaffe bagefter.
Holdet er for voksne.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
København Danser Studios, Nygårdsvej 5a, 2 sal,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











