Advertisement
Fra oldkirken over reformationen til moderne tidPaulus’ breve hører til kristendommens ældste tekster – men deres virkning stopper ikke i den tidlige kirke. Tværtimod har Paulus igen og igen været læst, fortolket og genopdaget gennem historien.
Denne aften følger vi Paulus’ virkningshistorie og ser på, hvordan hans tænkning har sat dybe spor i kristen teologi og vestlig åndshistorie. Fra oldkirken og Augustin, over reformationens Martin Luther, til moderne teologi og filosofi har Paulus været en afgørende samtalepartner, når spørgsmål om nåde, frihed, menneskets ansvar og forholdet mellem Gud og verden har været på spil.
Vi ser på, hvordan Paulus’ breve i forskellige tider er blevet læst ind i nye sammenhænge – og hvordan de har givet sprog til både tro, kritik og nyorientering. Ikke som et færdigt system, men som en tænkning, der igen og igen har vist sig frugtbar.
Aftenen samler trådene fra studiekredsen og åbner for spørgsmålet om, hvorfor Paulus fortsat er en stemme, man må forholde sig til – også i dag, når vi spørger til Gud, mennesket og det liv, vi lever i verden.
Uddrag af Augustin, Martin Luther og moderne teologi og filosofi.
___________
Sådan forløber det:
Studiekredsen i Sct. Mariæ Kirke er et forløb over fire aftener, hvor vi samles om tekst, oplæg og samtale. Hver aften indledes med et oplæg, som sætter tema og tekster i perspektiv. Herefter læser vi udvalgte tekstuddrag sammen og åbner for fælles samtale.
Studiekredsen er ikke et forelæsningsforløb, men et fælles rum for fordybelse og refleksion. Derfor er forløbet ikke mejslet i sten, og vi kan skifte kurs alt efter, hvad vi sammen finder interessant. Der lægges vægt på både faglig indsigt og åben samtale, hvor spørgsmål og undren har plads. Flere tekster læses i fællesskab, og der stilles ingen krav om forhåndsviden.
Forløbet strækker sig over fire aftener med 14 dages mellemrum, så der er tid til eftertanke og tekstlæsning mellem mødegangene. Studiekredsen er for alle med interesse for tro, bibel og teologi – uanset baggrund. Her er plads til både nysgerrighed, tvivl og fordybelse.
Tilmelding:
Sognepræst, Sigurd V. Stubbergaard, er tovholder på studiekredsen, og han vil sende relevant læsemateriale til deltagerne og ved hver studiekreds holde et oplæg, der sætter temaerne og teksterne i perspektiv. Sigurd afsluttede sit universitetsstudium med en guldmedajljeafhandling om Paulus, som siden hen blev udgivet i bogen Den Jødiske Paulus – det traditionelle, det nye og det radikale Paulusperspektiv (Eksistensen, 2018).
Ønsker du at tilmelde dig studiekredsen, så skal du sende en mail til Sigurd på [email protected]. Har du spørgsmål til studiekredsen, så skal du også være velkommen til at kontakte Sigurd.
Advertisement
Event Venue
Sct. Annagade 38, 3000 Helsingør, Denmark, Sanct Anna Gade 38, 3000 Helsingør, Danmark, Helsingør, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.






