Advertisement
3 STÆRKE KOMIKERE TIL STORMS COMEDY CLUB 🎤Storms Comedy Club vender tilbage til Drivhuset i Storms Pakhus med et stærkt line-up af danske stand-up komikere – denne gang med Simon Væver i front.
Med 12 år på comedy-scenen, et DM i stand-up fra 2019 og anmelderrost onemanshow i bagagen er Simon Væver efterhånden en sikker garanti for grin. Han har stået foran mere end 30.000 mennesker på Bøgescenen til Smukfest, været en del af Grin Til Gavn og cementeret sig som ét af de skarpeste navne i dansk stand-up.
Simon blander skæve observationer, store tanker og personlige anekdoter med teatralsk levering, fjollede formuleringer og en helvedes masse charme. Soundvenue beskrev showet Væver På En Lyserød Sky som:
“Psykisk sårbarhed leveret med selvsikkerhed som verdens bedste fodboldspiller!”
BILLET VIA: https://stormspakhus.ticketbutler.io/da/e/storms-comedy-club-med-simon-vver/
På aftenen kan du også opleve:
KRISTIAN HEMMINGSEN
Kristians materiale kredser om samtiden, en opvækst i provinsen i 90’erne og livet i storbyen med kone, børn og alt det, der helst skal gå op. Lang, smilende og skarp. Han har været vært på Comedy Zoo, medvirket i Det Nye Talent og var opvarmer på Phillip Devantiers tour Phillipsofi i 2024.
FREDERIK WAGNER
Et af de nye navne på den fynske stand-up scene. Frederik kommer fra Nordfyn og har allerede markeret sig med skarp timing, relaterbart materiale og stærke shows på de fynske comedy-scener. Han er også nået i top 3 ved Fynsmesterskaberne i stand-up og har fået godt fat på både Instagram og TikTok.
Advertisement
Event Venue
Storms Pakhus, Lerchesgade 4,Odense, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.