Advertisement
Oplev Jakob Clausen, når han tager sin ”rejsekuffert” med i form af en lysegrøn køletaske, som er pakket til randen med hele fisk og skaldyr.Han vil vise nogle af de danske spisefisk, vi har, som ikke nødvendigvis er dem, vi kender - men som vi skal blive bedre til at spise. Set ud fra et bæredygtigt syn på, hvilke bestande der kan tåle, at vi fisker dem - og hvilke fisk egner sig som alternativ til f.eks. torsk, rødspætter og laks.
Imens Jakob Clausen fileterer, flår og skærer i sæsonens bedste råvare, giver han råd med på vejen til tilberedning og udnyttelse. Når han er færdig, er du godt klædt på til f.eks. at give dig i kast med fjæsing, knurhane, blæksprutter, østers, muslinger, havtaske og et hav af andre danske delikatesser fra havets spisekammer.
Om Jakob Clausen.
Jakob Clausen er 5. generation af Danmarks ældste fiskeforretning P. Clausens Fiskehandel anno 1888. Han er oplært af sin far i det gamle håndværk og kæmper for, at flere danskere skal vælge dansk fisk og skaldyr. Han fik stor opmærksomhed, da han fjernede al opdrættet fisk fra butikken, heriblandt danskernes favorit - laksen, og startede en vigtig debat om ansvar, kvalitet og bæredygtighed. Et nødvendigt opgør, da han tror på, at fremtiden for den danske fiskehandel kommer fra faglighed og ansvar og ikke bør baseres på kundernes købelyst. Jakob Clausen er en levende og autentisk formidler, der tør gå mod strømmen og vise vejen for, hvordan vi kan respektere, forstå og tilberede flere danske fisk og skaldyr - hvis vi tør vælge anderledes.
En fiskehandler med et ansvar
Fiskefaget handler ikke kun om fisk. Det handler om stolthed, håndværk og nysgerrighed. En fiskehandler er ikke en sælger bag en disk - de er fagpersoner med viden og et ansvar. Det viser Jakob Clausen på sine sociale medier. Han er blevet populær for hans videoer på YouTube, Facebook og Instagram, hvor han deler sin hverdag i fiskebutikken, sin holdning og ikke mindst lækre opskrifter, der inspirerer os alle til at lave velsmagende retter med fisk på nye måder - og måske endda noget de fleste aldrig har prøvet før - f.eks. havtaskekæber.
Jakob Clausen er ærlig, praktisk og lige til at gå til - og det er nok netop derfor, at folk følger med. Han taler i øjenhøjde, har humor og formidler med en jordnærhed og tilstedeværelse, hvor alle kan være med.
Fællesspisningen og foredraget afholdes i forbindelse med UGE17 - Bibliotekernes verdensmålsuge i samarbejde mellem Herning Bibliotekerne og Huset No7
Folkespisningen starter kl. 17.30, billetter til spisning 80 kr. kan tilkøbes via billetlinket
Foredraget (gratis) starter kl. 19.00 i Lille salen på 5. sal
Billedet er taget af Mathias Sobczyk
Advertisement
Event Venue
Nørregade 7A, 7400 Herning, Denmark, Nørregade 7A, 7400 Herning, Danmark, Herning, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





