Advertisement
Lille SalTom Irvine studerer rytmisk komposition i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Solistklassen er det højeste niveau ved konservatoriet.
Ved denne koncert præsenterer han sig med sit band “Celebrant”.
Celebrant
Celebrants unikke blanding af indie-folk-sangskrivning og klassisk komposition er en invitation til et anderledes lydunivers. Under ledelse af den skotske sangskriver og komponist Tom Irvine består bandets sange af intrikate arrangementer omkring en stærk følelsesmæssig kerne. Sangene udforsker temaer som nostalgi, eksistentialisme, fremmedgørelse, forvandling og håb – og selve idéen om et “hjem” i en verden under forandring.
Bandets univers afspejler eftertænksomhed og udvikling. De omfattende orkestreringer er ikke blot udsmykning men selve fundamentet for musikken og udgangspunkt for musikkens svævende, følelsesladede lydlandskaber.
Med denne koncert lancerer Celebrant deres debutsingle, Feral Gods. Bandets i forvejen store besætning af både klassiske og rytmiske musikere udvides yderligere gennem et samarbejde med den københavnske vokalgruppe NAEMA.
Tom Irvine
Tom Irvine er en skotsk komponist, sangskriver og arrangør med base i København, som arbejder på tværs af genrer og discipliner. Irvine har en baggrund inden for både klassisk og rytmisk musik. Hans kunstneriske interesse ligger i grænselandet mellem det rytmiske og det klassiske og i at bringe elementer fra begge verdener sammen. Elementerne sammensættes på en virkningsfuld måde med særligt fokus på klassisk instrumentering og orkestrering inden for ikke-klassisk musik.
Tom Irvine blev sidste år udvalgt til at repræsentere Skotland som “Featured Composer” ved ISCM World New Music Days-festivalen på Færøerne med sit orkesterværk Cardboard (opført af Lapland Chamber Orchestra). Han har for nylig haft premiere på et nyt værk for Absalon String Quartet i København, og han arbejder for tiden på en orkestrering for Odense Symfoniorkester og solist Mathilde Falch. Andre nylige projekter omfatter strygerarrangementer for den prisvindende kora-spiller Dawda Jobarteh samt det løbende arbejde med at skrive og optræde med sit ‘chamber-pop’-ensemble Celebrant og med sit skotske noise-pop band Urvanovic.
NAEMA
Vokalgruppe NAEMA er en blandet, eksperimenterende vokalgruppe med 25 sangere i alderen 20–39 år. Gruppen arbejder med alle former for musik, der kan skabes med stemmen – fra improvisation og georgiske sange til indie musik. NAEMA opløser de traditionelle stemmegrupper og eksperimenterer bevidst udenfor de gængse rammer.
Foto: Sabell Larsen-Thomsen
Koncerten er gratis, og du kan bare møde op uden billet. Kom i god tid.
Advertisement
Event Venue
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











