Advertisement
Skriver du sange eller salmer – tekster, melodier eller begge dele? Eller går du med en drøm om at gøre det? Så kom og vær med i Skrivekredsen i Vartov!Skrivekredsen er et nyt fællesskab for unge, der skriver højskolesange og salmer. Her kan vi dele idéer, give feedback og inspirere hinanden. Vi arbejder både med tekst og musik – uanset om du skriver det ene, det andet eller begge dele, er du velkommen.
Det er tanken, at Skrivekredsen på sigt skal kunne danne ramme om oplæg og workshops med etablerede sangdigtere og komponister – og hvem ved, måske arrangerer vi engang en sangaften med egne, nyskrevne sange og salmer. Mulighederne er mange!
Første møde er mandag d. 22. september kl. 18:30 i Kredsen i Vartov. Vi glæder os til at møde dig og høre dine idéer og drømme for Skrivekredsen!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark