Advertisement
Januars skriveklub er en særudgave. Dagbogsskolen og Kunsthal n inviterer til en workshop om DAGBOGEN I KUNSTEN.Med afsæt i den aktuelle udstilling ‘about a moment - in a moment’ inviterer vi skriveklubben til en workshop med live dagbogsskriveri og oplæg om dagbogen i kunsthistorien. Nadja Kaspersen fra Dagbogsskolen introducerer undervejs skriveøvelser, der sætter deltagernes eget liv i spil i forhold til udstillingens værker. Kunsthistoriker Rebekka Laugesen fra Kunsthal n fortæller om dagbogen i kunsthistorien og kunstnerdagbøgers betydning. Sammen reflekterer vi over dagbogens rolle, og de muligheder den tilbyder i en kunstnerisk proces med et blik på dagbogen som mere end blot et referat af dagens begivenheder.
Det kræver ingen særlig skriveerfaring eller kunstforståelse at være med. Har du en dagbog, så medbring den gerne til at skrive i.
Om samarbejdet
Dagbogsskolen er en skole for dagbogsskrivning med fokus på dagbogen som et redskab til skrivelyst, selvomsorg og kunstnerisk skaben. I Dagbogsskolen bruges dagbogen også som et fælles tredje, der kan igangsætte refleksioner og samtaler.
Kunsthal n er Københavns nye kunsthal på Nørrebro der har til huse i en af bydelens historiske bygninger i det gamle trykkeri på Baldersgade 14. Kunsthal n viser international kunst med et her og nu fokus. Du kan opleve samtidkunst der aktivt reflekterer, former og driver fortællingen om mennesket af i dag.
Tid: 14. januar kl. 16.30-18
Sted: Vi mødes i Kunsthal n, Baldergade 14, 2200 København n (næsten nabo til Verdens Mindste Kulturhus, hvor vi plejer at være).
Husk at melde dig til eventet, så vi ved hvor mange der kommer. Workshoppen er gratis for skriveklubben.
Du må gerne inviterer nye skriveklubvenner med - bare bed dem tilmelde sig her, eller skriv til [email protected] :)
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Baldersgade 14, 2200 København N, Danmark, Baldersgade 14, 2200 København N, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark