Advertisement
Sigrid Eva inviterer til en musikalsk rejse, hvor nærværende fortællinger om livet skaber en dybt personlig koncertoplevelse, med en lyd, der spænder fra det blide til det storslåede.➤ HQ åbner: 19:00
➤ Koncertstart: 20:00
➤ Forsalg: 75 kr.
➤ Entré: 100 kr.
Sigrid Eva:
Sanger, sangskriver og pianist, Sigrid Eva, fejrer udgivelsen af sit debut album, "As It Once Was", med koncert på Headquarters i Aarhus. Sigrid udgav i 2023 sin debut EP, "Oceans Away", og har siden spillet headline koncerter på både RUST (København), Musikhuset København og Fatter Eskil (Aarhus). Hun har senest spillet sin første Danmarksturné i efteråret 2024 og starter 2025 med koncerter på bl.a. CPH Vinterjazz Festival og Café Støj (Aarhus). Sigrid er netop kommet hjem fra sin første turné i England, hvor hun bl.a. har kigget forbi "The Bedford", kendt for at have opdaget navne som Ed Sheeran. Nu er hun klar til at fejre sin udgivelse i Danmarks storbyer.
Opvokset i et hjem med klassisk klaver blev Sigrid i en ung alder optaget af musikken og har i dag fundet sit frirum som skabende musiker. Sigrid Eva drager publikum ind i hendes musikalske univers, præget af et liv hvor programmet står på klaver-étuder om dagen og “fri leg” om aftenen. Med dybdegående og poetiske tekster, befinder Sigrid sig inden for en verden af kontemporær sangskrivning, hvor musikken på samme tid rummer stærke rytmer og impressionistisk klaverspil. Glæd dig til en musikalsk oplevelse med personlighed. En koncert, hvor publikum kan læne sig ind i historier om kærlighed, identitet og selvopdagelse, og hvor Sigrids tekster fungerer som et "safe space" for de mest menneskelige følelser.
+ Support: Robert Dueholm
Singer-songwriter - med hjertet fyldt til bristepunktet.
Den unge sangskrivers tekstunivers vidner om et liv der i en tidlig alder har skullet navigere mellem sorgfulde efterskælv og tro, håb og kærlighed. Her er plads til både eftertænksomhed og lethed. Sangene er nænsomt men sikkert og troværdigt pakket ind i stærke produktioner, med indflydelser fra rock, pop, soul osv.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
HeadQuarters, Valdemarsgade 1A,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets