Advertisement
Selvom Schæfer indtil videre kun har udgivet tre singler, har bandet allerede markeret sig som et af de mest modige og spændende nye navne på den danske musikscene. Duoen og venneparret, Anna Skov (vokal) og Emil Mors (keyboards), skriver samfundsaktuelle, underfundige og humoristiske sange, der peger fingre af både omverdenen og dem selv.Schæfer har allerede turneret hele Danmark rundt og spillet udsolgte koncerter i bl.a. København, Aarhus og Aalborg – og det er netop på livescenen, at bandet for alvor har gjort sig bemærket, når duoen udvides til et eksplosivt syvpersonsorkester. På scenen inviteres publikum ind i et stærkt kollektiv, hvor de syv musikeres totale tilstedeværelse og spilleglæde sætter rammen.
Det er jazzet, det er poppet og så er det ikke mindst en utrolig evne til at formidle stærke sange med både dybde, legesyge og en kompromisløs og fandenivoldsk energi.
GAFFA har af flere omgange kvitteret Schæfers koncerter med fem stjerner og beskriver lyden som “en form for indie-drømme-jazz, som blandt andet byder på lækre trompetsoloer og korstemmer”. Mediet skrev rosende: “Det de præsterer, er intet mindre end et lille mirakel”.
I sommeren 2025 har Schæfer spillet på mere end 15 af landets festivaler, heriblandt Smukfest, Nibe Festival og Spot Festival. Året startede med debut-singlerne ‘Chefer’, ‘Venter’ og ‘Din Yndlingssang’, der – udover airtime og rotation på P6 BEAT, P5 og P8 Jazz – høstede stor anerkendelse i medier som Politiken, GAFFA og Bands Of Tomorrow.
⭐⭐⭐⭐⭐ GAFFA: “Schæfer efterlod publikum med følelsen af at have fået noget sjældent og unikt.”
⭐⭐⭐⭐ Nordjyske: “Det er jazzet pop, der er ualmindeligt godt udført, velskrevet og uden for genrekonventioner.”
Support Kabale:
Kabale består af syv unge musikere, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem jazz, pop og funk.
Sammen skaber de et karakteristisk lydbillede med originale melodier og stemningsfulde, egen komponerede tekster om ungdom, kærlighed og venskab – musik man ikke kan undgå at blive grebet af, særligt når den opleves live.
Bandet udgav deres første tre numre på singlen “Åbne Kort” i vinteren 2023, som i september 2024 blev fulgt op af “Tovtræk”.
Kabale arbejder nu på deres debutalbum, der efter planen udkommer i foråret 2026.
----
Lørdag d. 28. marts 2026 kl. 20.00
Forsalg: 150,- + gebyr
Dørsalg: 185,-
Dørene åbner 30 minutter før showstart
Ståpladser
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Spillestedet RIGA i Hvidovre, Offentligt Transport - Transitstop, Hvidovrevej, 2650 Hvidovre, Danmark, Rødovre, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





