Advertisement
Tre inspirerende sangskrivere mødes i en intim sangskriver-cirkel, hvor publikum kommer helt tæt på både sangene og historierne bag dem.Motivational Quotes
Bag navnet Motivational Quotes gemmer sig Lowly-sangskriver Kasper Staub. Albummet BEGYNDER, der udkom i 2025 manifesterer en ny, dansksproget, kollaborativ retning i hans virke. En samling eftertænksomme, opløftende og helende sange, der sætter ord på følelser i relationer til andre og sig selv; sange der lyder af de møder og samtaler mellem sangskrivere, der finder sted på pladen.
GAFFA skrev. "...linjen det er bare ord, men de slår rødder i mit hjerte indkapsler pladens poetiske greb: genkendelige billeder og troper får dybde. Et af albummets stærkeste tekstlige øjeblikke, som udvider følelsesrummet. Også “Noget mindre kompliceret”, en smuk duet med Angående Mig, står som et højdepunkt, hvor tekst og melodi mødes og flettes fornemt sammen. Begynder er en plade, der insisterer på det nære, det åbne og det lyttende."
Oscar Mukherjee
Oscar Mukherjee er amerikansk/dansk/indisk sangskriver og guitarist, der dagligt er frontfigur i bandet The Mukherjee Development. Han er opvokset i USA og flyttede til Danmark som teenager, hvor han hurtig gjorde sig bemærket på den danske musikscene. Han har vundet en DMA, er blevet nomineret til en Carl Pris som”årets sangskriver”, har udgivet 3 anmelderroste albums og 3 EP’er og har turneret i hele Skandivien. Oscar Mukherjees musik omfavner hans tre forskellige kulturelle baggrunde med sange om hengivelse og identitet i det multikulturelle 21. århundrede.
Ida Duelund
Bassist og komponist Ida Duelund har de seneste år formået at bevæge sig ualmindeligt frit mellem generationer, genrer og fællesskaber i både den alternative og den etablerede danske musikscene. Hun debuterede som soloartist sidste år med sit album, Sibo, og modtog for dette to Danish Music Awards (årets jazzkomponist og årets single).
Duelunds sange og kompositioner skaber en blid moderne surrealisme, hvor sprog og ord opløses til fantasi og leg. Med en ubekymret affejning af genre og trends bevæger hun sig frit og ufortrødent gennem musikhistorien, som om hun blander en pose bland selv slik.
Advertisement
Event Venue
Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus, Denmark, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







![The Boojums (CA) [SUPPORT: Slumbertown] \/\/ Radar](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czcvYmFubmVycy8zYzk5ZGI0ZjI2NzlhMmNkMDBhMmFlM2NjYmQ0MjA0Yzk1Yzc5YmM1MjJiMTExNWJiOGVmNTY2ZTMwYzk1YjRhLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kYzFiMWIxYi1nbWlyP3Y9MTc3NDc4OTA2Nw.avif)



