Advertisement
SKABELSESPROCESSENSom menneske er vi skaber og medskaber hver dag. Nogle arbejder i det kreative felt og udtrykker sig igennem ord, musik, maleri etc. Andre udvikler og skaber produkter, forløb og udvikling. Psykologer, terapeuter, præster og andre som arbejder i feltet samtale og rådgivning støtter mennesker med at finde mening og måske skabe en ny fortælling om livet, også når det er meningsløst. Lederne skaber rammer for at medarbejderne kan motiveres og samtidig udvikle sig i deres jobfunktion. Mange gange i livet skaber vi nye relationer – professionelt og privat.
I disse skabelsesprocesser medbringer vi typisk egen viden og erfaring, men også vores personlighed. Måske vi inddrager krop, sjæl og ånd.
✨ Er sårbarhed kreativitetens pris? Eller mulighed?
✨ Hvordan skaber vi den bedste ramme for skabelsesprocessen?
✨Og for mennesket, kunsten og projektet?
✨ Er der forskel mellem en kreativ og kunstnerisk proces?
Det er nogle af de spørgsmål, som jeg sammen med Carsten Bojsen undersøger, når vi åbner dørene for denne samtale salon.
Det er samtidig en invitation til hjertedialog mellem mennesker, der ønsker at dykke ned i relevante emner, livet og dets mange gaver, men også udfordringerne, der følger med det at være menneske.
Den Praktiske Ramme
Kl. 17.00-19.00 vil der være samtale med refleksion i grupper og fra scenen. Vi runder af med en invitation til at overgive sig til musik komponeret og fremført af Carsten.
Efter salonen vil der være mulighed for at fortsætte samtalen fx over et måltid mad eller en kop kaffe.
Intentionen med samtale salonen er at skabe et fint og trygt rum, hvor vi møder hinanden i åben og kærlig dialog. Og i samtaler som bidrager til refleksion og skaber ny indsigt.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig grundet begrænset antal pladser.
Du kan forudbestille Cafe Gayas samtalebuffet til særlig samtalesalon pris kr. 155 eller inkl. 1 glas kr. 200 (link samme sted som billet).
Om Carsten Bojsen
Carsten Bojsen skriver melodiske og hudløse sange, der kommer med fred, refleksion og et glimt i øjet, båret af stemmen, der rækker ud og giver plads til lytteren. En kunstner, der graver i det private for at beskrive det fælles, dybt personlige sange og præcise billeder af snubletråde i vores hvide vestlige verden.
Carsten har en fortid som skoleleder, sanger, sangskriver og sideman i mange forskellige projekter på den århusianske musikscene, men koncentrerer sig nu 100% i rollen som singer/songwriter. Han turnerer som soloartist og med Nikolaj Heyman, i duoen Life Material.
Din Vært Og Arrangør
Inger Hjort, stifter af connecte, Spirituel trainer (HEG), NORDLYS MasterCoach, Teologistuderende (Diakonhøjskolen), Psykoterapeutstuderende (HEG), podcastvært, -producer og -tilrettelægger samt forfatter til bogen ‘Den sensitive elefant’. Inger har et ønske om fra sit virke at inspirere til selvobservation og -refleksion som en vej til vågen bevidsthed, et stærkt personligt lederskab og en oplevelse af indre fred og tryghed.
Vi ses på Cafe Gaya
Kærligst Carsten og Inger
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Café Gaya, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus, F. Vestergaards Gade 2A, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets