Advertisement
Vi gentager sidste års succes og inviterer til fødselsdag og bogreception på CAPO! 🪅I 2020 blev de første forlagstanker manifesteret over en kop formiddagskaffe og nu, fire år senere, i dette atlantiske efterår, har vi netop sendt bog nummer 11 på gaden, mens 12 og 13 er på vej.
25. oktober udkom ‘Den tranströmerske insektsamling fra Runmarö’, seks korte essays af forfatter og biolog Fredrik Sjøberg. inspireret af Tomas Tranströmers samling af små kryb bringer Fredrik Sjöberg insekternes verden til live med fortællinger om deres mangfoldighed, skrøbelighed og rolle i den naturlige orden. Oversat af Fedja Wierød Borčak & Noa Kjærsgaard Hansen. Omslag af Trefold.
4. december udkommer ‘Den Lykkelige dal’ af schweiziske Annemarie Schwarzenbach (1908-1942) Vi følger fortællerens ophold i Lar-dalen i det nuværende iran. Her går dagene langsomt under den brændende sol, men roen hos fortælleren indfinder sig aldrig, for minderne presser sig på, og kærligheden, morfinen og de overvældende syner vil ikke slippe taget i ham. Oversættelse og efterord af Silas Blume Smidt. Omslag af Clara Birgersson.
6. december udkommer ‘Et svagt punkt’ af britiske Lucie Elven. En roman om et apotek på en fjern bjergtop et sted i Europa. Indbyggerne bruger apoteket som en slags skriftestol for alle deres bekymringer. En dag ankommer en ung kvinde til byen for at gå i lære hos den karismatiske, men udspekulerede apoteker August Malone. Oversat af Rasmus Meldgaard Harboe. Omslag af Martins Nebel Sohn.
Vi har også fået ny hjemmeside, hvor du kan læse mere om værkerne. Alle bøgerne kan naturligvis købes til en god pris på dagen, og der vil også være lidt oplæsninger fra cirka 16:30.
Vi glæder os til at fejre det med jer på CAPO i Ny Munkegade som sørger for, at der er bobler i glasset og snacks på bordet 🥂
Kh redaktionen
Fedja, Martine & Noa
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Capo Aarhus, Ny Munkegade 4, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus