Advertisement
Kom med på en rundvisning med en fantastisk udsigt over Storebælt. Det var her, man sejlede mellem Sjælland og Fyn i vikingetid og middelalder.Tårnborg, der ligger på østsiden af Korsør Nor, blev bygget som led i en befæstning til beskyttelse af Storebælt. Denne aften går turen rundt om kirken og borgbanken, hvor guiden fortæller spændende historier om, hvordan her så ud engang.
Fordi man sejlede over Storebælt lige her, opstod der en markedsplads og en købstad og i midten af 1200- tallet blev også Tårnborg Kirke bygget.
Området var dengang en del af Valdemar den Stores krongods. Skiftende konger, bl.a. Erik Menved tog ophold på Tårnborg, hvor han holdt danehof omkring 1308.
I midten af 1400-tallet nedlagde Erik af Pommern Tårnborg og flyttede befæstningen af Storebælt til Korsør.
Kom med på en smuk aftentur og oplev historien bag et usædvanligt sted.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Mødested: P-plads ved Tårnborg Kirke, Marsk Stigs Vej 65, Halseby, 4220 Korsør.
Advertisement
Event Venue
Tårnborg Kirke, Korsør, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.





