Advertisement
En sanselige og interaktiv koncertoplevelse på Møns Klint, hvor musik, natur og publikums egne tanker smelter sammen til én fælles oplevelse.Kom og få en helt særlig oplevelse på klinten – både i skoven og i GeoCenterets udstilling – lørdag d. 4. juli kl. 19.30 – 21.30, med kunstner Noah Rosanes.
Koncerten begynder ude i naturen ved Dronningestolen med udsigt over vandet. Naturen bliver ikke bare baggrund, men medspiller: vind, lys, horisont og klippens ro gør oplevelsen både fysisk og indre. Her skaber Noah et roligt, filmisk lydunivers af guitar, kor og ambient lydlandskaber, der inviterer til indre ro og fordybelse. Når tempoet sænkes, opstår der ofte nye perspektiver – både på det, man står i, og på det, man længes efter.
Undervejs kan publikum anonymt indsende deres refleksioner via QR-kode: en sætning, en tanke, noget der dukkede op i mødet mellem musikken og landskabet. Aftenen kulminerer inde i GeoCenteret, hvor museet forvandles til et unikt refleksionsrum. Her samles de indsendte ord i et afsluttende AI-refleksionsværk, hvor AI-stemmer vækker publikums tanker til live over et stemningsfuldt lydlandskab – en moderne digital sharing circle.
Fordi refleksionerne er anonyme, og stemmerne vender op og ned på køn, alder og identitet, opstår en fordomsfri lytteoplevelse, hvor budskaberne står frem uden afsender. Det skaber en særlig form for fællesskab: Man kan høre sig selv i andre – og andre i sig selv.
En koncert, der ikke kun skal høres – men mærkes.
Praktiske oplysninger:
- Koncerten koster 220 kr. Billetten inkluderer entré til GeoCenter Møns Klint, mens koncerten varer.
- Husk at medbringe en klapstol eller siddeunderlag til den første del af koncerten, der foregår i skoven.
- I tilfælde af dårligt vejr afholdes hele koncerten i GeoCenterets udstilling.
Køb billet her: https://www.tickster.com/dk/da/events/tw0v3xn115nwp4e/2026-07-04/noah-rosanes-refleksionskoncert-geocenter-m-n
- Der findes parkering ved GeoCenter Møns Klint til 45 kr. per døgn.
Advertisement
Event Venue
Stengårdsvej 8, 4791 Borre, Denmark, Stengårdsvej 8, 4791 Borre, Danmark, Nørre Alslev, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







