Ni (FR) + support: NAKE // Loppen

Sun Apr 28 2024 at 07:00 pm

Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark | Copenhagen

Musik Loppen
Publisher/HostMusik Loppen
Ni (FR) + support: NAKE \/\/ Loppen
Advertisement
"NI! NI! NI!" - nej, de har intet med Monty Python at gøre, men musikken bliver måske lige så skør og absurd, når det franske metal-math-noise-band betræder Loppens scene den 28. april!
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 125 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://tikkio.com/tickets/46269-ni-fr-loppem
Døre: 19:00 // Koncertstart: 20:00
https://loppen.dk/kalender/ni
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Hvis du allerede er bekendt med franske Ni, får titlen på deres tredje album dig sikkert til at trække på smilebåndet. "Fol Naïs", der på gammel fransk direkte kan oversættes til "født gal", var den navn som datidens konger og adel gav til middelalderens nare og klovne. Denne titel er bestemt også berettiget kvartetten fra Rhône-området, der med deres tildels fjollede, tildels komplekse, men også mørke lyd nægter at lade sig sætte i bås og som altid sigter efter at underholde!
Ni har haft fingrerne nede i den mere dystre og dunkle musik på Pantophopie fra 2019, men på Fol Naïs vender bandet tilbage til de hurtigere tempi uden at gå på kompromi med instrumentationen eller de komplekse melodier. Bandet beskriver sig selv som "Mr. Bungle møder Meshuggah møder Magma møder Butch" - og ja, hvem vil ærlig talt ikke gerne se det Frankenstein af et kærlighedsbarn på en scene?
Er det math rock? Er det noise? Er det metal? Er det jazz?! Gennem Fol Naïs 10 skæringer går Ni bevidst efter at sløre linjerne mellem genre og forvirre deres publikum gennem et oprigtigt ønske om at eksperimentere yderligere og yderligere. I en stræben efter modernitet har guitaristerne Anthony Béard og François Mignot fattet et par nye guitar pedaler i jagten på en ny synth-agitg lyd, hvor bandets musikalske alkymi får et magisk præg fra den anarkistiske rytmesektion bestående af Benoit Lecomte (bas) and Nicolas Bernollin (trommer).
"Historically, the jester's spectacles were the moments when the masks fell off. The ruler's and their courts accepted all frontal and openly declamatory criticism, mixed with art, mime, somthing that was lived. As artists and musicians, this is how we fit in. Our own buffonnery leads us to go against the grain of what's expected of us. You want Ni to be a jazzy noise band? Well, we've failed!"-Ni

Så forvent det uforventede og lad masken glide af, når Ni tager et stop på Loppen i deres jagt på den hellige gral inden for drillesyg, hård musik den 28. april!
NAKE
NAKE spiller instrumental, progressiv post-metal gennemsyret af cinematisk storhed. Bandet bevæger sig mellem rytmisk kompleksitet, der leder tankerne mod Tool, og mere dvælende passager nærmere den beskidte ende af post-rock som Godspeed You! Black Emperor.
Musikken er som et soundtrack til en fiktiv film: de analoge synthesizers emmer af 80’ernes sci-fi soundtracks, mens det western-klingende guitarspil trækker tråde til Morricones episke kompositioner. Bandets debutalbum, der udkom den 26. januar, har høstet stor anmelderros både nationalt og internationalt, herunder fuld plade fra GAFFA.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark, Prinsessegade 47, 1422 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark

Tickets

Sharing is Caring: