MÅNEDENS FORFATTER december / Knud Romer

Thu Dec 09 2021 at 07:00 pm to 08:00 pm

Københavns Hovedbibliotek | Copenhagen

K\u00f8benhavns Hovedbibliotek
Publisher/HostKøbenhavns Hovedbibliotek
M\u00c5NEDENS FORFATTER december \/ Knud Romer
Advertisement
Mød romanaktuelle Knud Romer som ´Månedens forfatter´ på Hovedbiblioteket i december.
”Jeg var fem år gammel, da min far gav mig en violin og sin egen violinkasse. Den var af træ og meget tung, men jeg nød den gamle lugt af tiden, som lå i kassen, når jeg åbnede den. Han fortalte, at der var en landsby i Østrig, hvor de gik i skoven og bankede på træerne. Hvis der var musik i dem, byggede de en violin. Så bankede han mig på hovedet, og jeg lovede min far at være flittig og blive en dygtig violinist.”
Således starter Knud Romers seneste roman ’Pigen i violinen’, som er den tredje i forfatterskabet og handler om en kvindelig violinists komplicerede forhold til sit instrument. Oplev forfatteren, når han gæster Krystalgade som ’Månedens forfatter’ i december til en samtale om både sin aktuelle roman og det forudgående forfatterskab.
Om 'Pigen i violinen' :
’Pigen i violinen’ er fortællingen om en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et hårdt, elitært miljø. Da hendes far forærer sin datter en violin bliver det begyndelsen på en livslang rejse ind i musikkens verden. Turen går via Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og alle de klassiske koryfæers Wien. Violinen vokser fra børnestørrelse til voksenstørrelse og metronomen slår hurtigere og hurtigere, mens professorerne bliver strengere og strengere. Skalaer, bueteknik, triller og glissandoer, dag ud og dag ind og violinen bliver efterhånden til et fængsel, det er umuligt at bryde ud af.
Om forfatteren :
Knud Romer, f. 1960, er forfatter, debattør og foredragsholder. Knud Romer debuterede i 2006 med ’Den der blinker er bange for døden’. En autofiktiv erindringsroman om opvæksten på Falster med en tysk mor og en dansk far, der indbragte ham såvel’De gyldne Laurbær’ som Weekendavisens litteraturpris. I 2018 udkom Knud Romers anden roman ’Kort over Paradis’, der med sin fortælling fortsætter, hvor debutromanen sluttede.
Der er fri adgang til arrangementet, der ikke livestreames.
Vi glæder os til at se jer! ❤️?
Bedste hilsner Ellen og Tanne / Københavns Hovedbibliotek

Forfatterfoto : Søren Rønholt
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, Copenhagen, Denmark

Sharing is Caring: