Name: Mazaher ☉ turkis
Start: 2026-11-04T20:00:00+01:00
Location: turkis

$Mazaher \u2609 turkis$

Mazaher inviterer os ind i Zar-traditionen – et ældgammelt musikalsk og spirituelt ritual, båret primært af kvinder gennem generationer i Egypten og andre dele af regionen. Med polyrytmiske trommer, sang, dans og den karakteristiske tamboura skaber ensemblet et intenst og sanseligt rum, hvor musik bliver til forbindelse, trance og kollektiv bevægelse.
Denne turné markerer ensemblets sidste og bliver dermed en helt særlig mulighed for at opleve Zar-traditionen formidlet af nogle af dens sidste bærere her i Aarhus.
Lyt til Mazaher:

🧿 PROGRAM / BILLETTER
Døre: 20:00
Første act (TBA): 20:00
Mazaher: 21:30
Entré: 140 DKK
Billetlink: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/58654/mazaher/
Onlinesalg af billetter slutter når dørene åbner. Såfremt der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen.
🧿 (DANSK)
MAZAHER
Mazaher er et af de få ensembler, hvor kvinder spiller den ledende rolle i videreførelsen af Zar – en ældgammel musikalsk og spirituel tradition, som praktiseres i Egypten og flere andre steder i regionen. Musikerne Um Sameh, Um Hassan og Nour El Sabah er blandt de sidste tilbageværende Zar-praktikere i Egypten.
Mazahers musik er inspireret af tre forskellige former for Zar i Egypten: den egyptiske eller øvregyptiske Zar, Abul Gheit Zar samt Tamboura- eller afrikansk Zar. Traditionen bygger på sang, polyrytmiske trommer, dans og gentagelse, hvor musikken fungerer som et rum for forløsning, balance og forbindelse.
Zar er gennem tiden ofte blevet misforstået som en form for eksorcisme, men ritualet handler i virkeligheden om at skabe harmoni mellem menneskets indre og ydre liv. Gennem rytmernes insisterende bevægelse kan musikken føre deltagerne ind i trance og ændrede bevidsthedstilstande – en fysisk og spirituel renselse, der søger at skabe ro og forløsning.
Et centralt instrument i Zar-traditionen er tambouraen, en seksstrenget lyre med rødder, der strækker sig fra Østafrika til den Arabiske Halvø og Persien. Sammen med mangouren – et læderbælte syet med gedeklove – og forskellige percussioninstrumenter danner den fundamentet for Mazahers særlige lydunivers.
Fordi Zar længe har eksisteret som en marginaliseret undergrundskultur, har traditionen overlevet uden større indblanding udefra. Samtidig er ritualet i dag tæt på at forsvinde, og kun få musikere besidder stadig kendskabet til Zar-musikkens arv. Mazaher er blandt de sidste bærere af denne levende kulturtradition.
🧿 (ENGLISH)
MAZAHER
Mazaher is one of the few ensembles in which women play the leading role in preserving Zar – an ancient musical and spiritual tradition practiced in Egypt and several other parts of the region. The musicians Um Sameh, Um Hassan and Nour El Sabah are among the last remaining Zar practitioners in Egypt.
Mazaher’s music is inspired by three different forms of Zar in Egypt: Egyptian or Upper Egyptian Zar, Abul Gheit Zar, and Tamboura or African Zar. The tradition is built around singing, polyrhythmic drumming, dance and repetition, where music becomes a space for release, balance and connection.
Over time, Zar has often been misunderstood as a form of exorcism, but the ritual is in fact about creating harmony between a person’s inner and outer life. Through the insistent movement of rhythm, the music can lead participants into trance and altered states of consciousness – a physical and spiritual purification seeking calm and release.
A central instrument in the Zar tradition is the tamboura, a six-string lyre with roots stretching from East Africa to the Arabian Peninsula and Persia. Together with the mangour – a leather belt sewn with goat hooves – and various percussion instruments, it forms the foundation of Mazaher’s distinctive sonic universe.
Because Zar has long existed as a marginalized underground culture, the tradition has survived without major outside interference. At the same time, the ritual is now close to disappearing, and only a few musicians still carry knowledge of the Zar musical heritage. Mazaher are among the last keepers of this living cultural tradition.