Advertisement
MANDdag er et nyt fællesskab i Frederiksholm kirke for Sydhavns mænd. Vi byder på fællesskab, foredrag og aftensmad. Her er der plads til alle uanset alder, tro og politisk observans – bare du er klar til at mødes med andre i godt selskab.OBS: denne gang skal man være mindst 18 år for at deltage.
ROM OG RØVERHISTORIER
Vi slutter denne første sæson af med et brag af en aften. Kim fra Romdeluxe kommer forbi og afholder en vild aften i rommens tegn. Vi kan lige så godt sige det med det samme. Lad bilen stå derhjemme.
Kim H. Pedersen er Master Taster og CEO hos Romdeluxe. Kim er en ægte romnørd. Han har nydt rom siden 2011, hvor han blev introduceret for den ædle drik og har siden smagt sig igennem flere tusinde forskellige rom og deltaget i messer rundt omkring i Europa for at dyrke sin passion.
Romdeluxe blev stiftet i 2016 som et hobbyprojekt blandt rom-entusiaster. Siden har romnørderne introduceret flere romserier på markedet. Både egne blends og single cask rom. Romdeluxe var de første i Danmark – måske også i verden – til at udgive en rom på over 85%. Noget de senere har overgået flere gange. Af egne udgivelser kan næves Collectors Series, Limited Batch Series, Wild Series, Distillery Series og deres nye nørdede Wild Origin Series.
Kim H. Pedersen lærer dig at dufte, smage og nyde rom. Du kommer igennem det søde og bløde, det komplekse og det karismatiske, det vilde og voldsomme. Men der er ikke noget at være bange for. Det bliver en aften med sørøvere og sukkerrør, nydelse og nørderi, grin og galskab. Kort sagt Rom & Røverhistorier.
Tilmelding er ikke nødvendig og foredragene er gratis! Efter foredraget er der fællesspisning for 25 kr., som betales i døren. Drikkevarer kan tilkøbes. Der betales med Mobile Pay.
Al indtjening går ubeskåret til Menighedsplejens julehjælp.
Hvor: I krypten under Frederiksholm kirke, Louis Pios Gade 8, 2450 KBH SV.
Metro M4, stop Mozarts Plads.
HAR DU EN IDE?
Hvis du har en idé til et foredrag eller aktivitet, er du velkommen til kontakte Morten præst på [email protected]. Du er også velkommen til at give i hånd i køkkenet eller hjælpe til på andre måder. Vi har brug for dig.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sydhavn Sogn, Louis Pios Gade 8, 2450 København SV, Danmark, Frederiksberg, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







