Advertisement
Det bliver HØJPANDET, når Mahamad Habane følger op på succesen fra sit debutshow med nyt onemanshow.– Jeg tænker – ergo har jeg lavet et nyt onemanshow!
Sådan siger Mahamad Habane først og fremmest om sit nye onemanshow HØJPANDET. Et show, der kombinerer eftertænksomhed med humor, når Mahamad stopper op og spørger: ”Hvorfor gør vi egentlig, som vi gør?
Det handler ikke om at være klog, men om at turde at tænke højt – og gøre det foran folk. Og selvfølgelig med latter. For nogle ting giver først mening, når man griner af dem. I HØJPANDET sætter Mahamad Habane således spørgsmålstegn ved det meste. Han undrer sig over samfundets store og små absurditeter og udstiller sine egne – og andres – dobbeltmoraler. Selvfølgelig med et glimt i øjet samt humoren, som fast følgesvend.
HØNEN ELLER ÆGGET
– Nogle gange tænker jeg over, om det er mig, der har formet min humor; eller om det er den, der har formet mig. Den har i hvert fald været der, så længe jeg kan huske. Det er den, der får mig til at tænke. Jeg ved ikke, hvorfor vi gør, som vi gør. Eller hvorfor vi siger én ting og tænker en anden. Men jeg har tænkt over det. Og nu siger jeg det højt – for nogle ting giver først mening, når man griner af dem. Hvis du har lyst til at grine med, så glæder jeg mig til at se dig. Og nåh ja, jeg har også en høj pande. Den kan du også komme ind og se.
Med sit andet onemanshow HØJPANDETer Mahamad Habane reflekterende, rå og selvironisk – og klar til at folde både panden og pointerne ud for alvor. Hans første soloshow hed slet og ret HAM DER KOMIKEREN, og blev den succes, der gjorde komikeren med de lidt for mange a’er i sit navn, Mahamad Habane, til et nyt A-navn i dansk comedy.
FINT VISIT
Siden har han turneret landet tyndt som en del af comedygruppen BROS og nøjes ikke længere med at få selv Kongen til at grine, når han ruller sig ud på comedyscenen. Mahamad Habane er også med som gæst, når Majestæten byder kultureliten til kur på slottet. Og nu Mahamad Habane også klar til at aflægger fint besøg på Slagelse Teater med sit nye oneman-show HØJPANDET.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Slagelse Teater, Herrestræde 9, 4200 Slagelse, Herrestræde 9, 4200 Slagelse, Danmark, Slagelse, Denmark
Tickets