Advertisement
Oplev månedens debutanter, når Karl Kofi Ahlqvist og Gustav Valdemar Strange gæster Københavns Hovedbibliotek den 22. oktober. Begge forfattere er på hver sin måde er debuteret med bøger om komplicerede forældreforhold.I Karl Kofi Ahlqvists ’Ingen ro om natten’ flyder en ung mand med en ghanesisk far og en svensk mor rundt mellem Malmö og København. I Danmark arbejder han på en café, og sælger sin krop til ældre kvinder. Både for at have noget at tage sig til og for at overleve. ’Ingen ro om natten’ er en sørgmodig skildring af en ung rodløs mand fanget mellem kulturelle forskelle, forestillinger og forhåbninger. Romanen modtog den svenske debutantpris Katapultpriset i 2023.
Gustav Valdemar Stranges debut ’Til alle dem der vil forlade mig’ – med genrebetegnelsen ”Ballader” – er tekster om sorg, skam som ikke er ens egen, og om forholdet til én forælder, der er død, og én som er blevet en anden. Bogens fortæller har mistet sin far til kræft, og havde troet, at sorgen ville forløse ham og fylde ham med stærke følelser. Men det sker ikke. Og hvad stiller man så op? Bogen er udkommet til strålende anmeldelser.
OM FORFATTERNE
Karl Kofi Ahlqvist (f. 1992) er uddannet fra Forfatterskolen i København. Hans debut ’Ingen ro om natten’ udkom på svensk i 2023 og udkommer på dansk i september 2024, oversat af Juliane Wammen.
Gustav Valdemar Strange (f. 1992) er uddannet fra Forfatterskolen 2022. ’Til alle dem der vil forlade mig’ er hans debut.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
📍 På Københavns Hovedbibliotek. 4. sal, Store scene.
⏰ Kl. 17.00 til 18.15.
💰 Gratis og uden pladsbilletter. Bemærk, at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Vi åbner til salens siddepladser kl. 16.25
LÆS MERE HER: https://bibliotek.kk.dk/hovedbiblioteket/arrangementer/litteratur-og-lyrik/manedens-debutanter-karl-kofi-ahlqvist-gustav
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Krystalgade 15, 1172 København K Copenhagen, Denmark, Krystalgade 15, 1172 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark