Advertisement
Nu er vi klar med endnu en rigtig hyggelig weekend, hvor vi åbner op for, at du kan folde dig ud - præcis som du er og give slip på det, som du mærker ikke tjener dig - i et trygt og kærligt rum.Som overskriften siger, vil vi forsøge at guide dig hen til, hvor du mærker kærlighed og samhørighed i fællesskabet og med omverden i samvær med andre ligesindede. Skabe et rum hvor vi åbner vores hjerter og lader vores energier flyde - “go with the flow”.
Det er vigtigt med et velfortjent break i denne tid, hvor verden virker kaotisk, rå og fyldt med spændinger, som skaber frygt og magtesløshed for nogle af os. Så lad os ryste os sammen i vores eget lille Love & Connection space og skabe afstand til dette.
Weekenden bygges op på den måde, at vi som altid allerførst skal ud af hovedet og ned i kroppen, hvor vi kan mærke os selv. Der, hvor vi bliver mere autentiske uden vores skjold og vi fremstår, som den vi egentlig er. Det sker gennem bevægelse, meditation, åndedrætsøvelser og dialog. Øvelserne fører os gennem nærværet med os selv, hvorfra vi arbejder videre i retning mod overgivelsen for at blive fuld tilstede og acceptere os selv, som vi er lige der og den vi er i livet generelt - i det mindste bare for en stund.
Der vil lørdag være en trommerejse og en cacao-ceremoni indlagt i programmet, som sluttes af med et Dance Party. Søndag lander vi stille og roligt.
Weekenden foregår i NU’et i Skødstrup ved Århus - og det er muligt at overnatte på stedet. samt fri parkering lige ved døren, hvilket er inkluderet i prisen.
Konceptet er CO-CREATION, hvilket betyder, at du selv har alt mad og drikkevarer med hjemmefra og at alle hjælper til med det praktiske gennem hele weekenden.
ALT PÅ DENNE WORKSHOP ER EN INVITATION. DER ER INGENTING, SOM MAN SKAL.
Prisen er kun kr 1500,-* inkl. overnatning, bad, frugt / snacks, kaffe og te. Du er først endelig tilmeldt, når du har indbetalt HELE beløbet på mobile pay nr. 4346LF.
I tilfælde af afbud tilbagebetales kun 50% af det fulde indbetalte beløb. Ved evt. aflysning tilbagebetales det fulde beløb.
* Du vil efter deltagelse i denne workshop automatisk blive tilbudt at blive en del af vores community gruppe Den Indre Frihed. En af fordelene er, at medlemmerne af gruppen Den Indre Frihed betaler kun kr 1000,- for dette arrangement *
Der er plads til max 20 personer - og der skal være mindst 10 tilmeldte personer for, at weekenden afholdes. Der vil tilstræbes en ligelig fordeling af køn.
De praktiske informationer (hvad I skal medbringe osv) vil blive sendt ud i en messenger tråd ca. 1 uge før afholdelse.
Weekenden begynder lørdag d. 12/4 kl.10.00. Du opfordres til at møde op ca 30 min. før for at komme på plads og blive registreret. Vi slutter søndag 13/4 kl. 13.00.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig og tilbringe disse magiske og transformerende dage sammen med dig :-)
Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis du har spørgsmål, tvivl, nysgerrighed eller andet John 4023 3268
Kærligst Topsy & John - Kærlighedshuset ❤️
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bakketoften 24, 8541 Aarhus, Danmark, Bakketoften 24, 8541 Aarhus, Danmark,Løgten, Arhus, Denmark