Livestreaming: Resistente bakterier

Tue May 06 2025 at 06:00 pm to 09:00 pm UTC+02:00

Orange scene, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg, Denmark | Silkeborg

Silkeborg Bibliotekerne
Publisher/HostSilkeborg Bibliotekerne
Livestreaming: Resistente bakterier
Advertisement
Et af de største fremskridt i lægevidenskaben er opdagelsen af antibiotika, men hvordan virker de egentlig og hvorfor rammer de ikke vores egne celler? Hør om bakterier, antibiotika og om mulige løsninger på de fremvindende resistente bakterier.
Få indblik i den nyeste forskning, når førende forskere gør komplekse emner tilgængelige for alle, uanset forudsætninger.
Offentlige foredrag i Naturvidenskab streames direkte fra Søauditorierne på Aarhus Universitet. Du kan kun opleve foredragene, mens de afholdes, da de ikke bliver tilgængelige på nettet bagefter.
Aftenens forelæsere er Hans Jørn Kolmos professor i klinisk mikrobiologi, Klinisk institut, Syddansk Universitet og Ditlev E. Brodersen professor i strukturel mikrobiologi ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.
I starten af det 20. århundrede kunne det være dødeligt, hvis du fik den mindste skramme og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde den skotske bakteriolog Alexander Fleming ved et tilfælde den skelsættende opdagelse af penicillin. Denne opdagelse blev startskuddet til en gigantisk skattejagt efter naturens egne stoffer, der kunne slå bakterier ihjel – lægemidler der i dag kendes som antibiotika.
Indførelsen af antibiotika i patientbehandlingen er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. Men hvad er antibiotika, og hvordan virker de?
I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. De vil gøre dig klogere på, hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er bakteriernes opbygning og hvordan de adskiller sig fra menneskeceller, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de dræber bakterier.
Fremskridtet er dog truet. Bakterierne lærer nemlig hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier i disse år på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå. Vi er derfor havnet i en resistenskrise, som kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet.
Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og sidst men ikke mindst skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Det vil du høre meget mere om i foredraget. Hør også om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Orange scene, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg, Denmark, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg, Danmark,Silkeborg, Denmark

Discover more events by tags:

Dog in Silkeborg

Sharing is Caring:

More Events in Silkeborg

Strikkebio: Alle veje f\u00f8rer til...
Thu, 08 May, 2025 at 10:00 am Strikkebio: Alle veje fører til...

Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup, Denmark

B\u00f8rstes rim og remser
Sat, 10 May, 2025 at 10:00 am Børstes rim og remser

Tinghusvej 16, 8620 Kjellerup, Denmark

Kunst i Tiden udstilling i Lunden
Sat, 10 May, 2025 at 10:00 am Kunst i Tiden udstilling i Lunden

Vestergade 74, 8600 Silkeborg, Danmark

Rigmor \/\/ Silkeborg
Sat, 10 May, 2025 at 08:00 pm Rigmor // Silkeborg

Rampelys Bindslevs Plads 6, 8600 Silkeborg, Denmark

\u00c5ben H\u00f8jskole: Cykelpigerne \u2013 en alternativ sabbat\u00e5rsrejse
Wed, 14 May, 2025 at 07:30 pm Åben Højskole: Cykelpigerne – en alternativ sabbatårsrejse

Platanvej 12, 8600 Silkeborg, Denmark

Kristian Lilholt & Carsten Frank \/ Kedelhuset, Silkeborg
Thu, 15 May, 2025 at 07:30 pm Kristian Lilholt & Carsten Frank / Kedelhuset, Silkeborg

Kedelhuset

Silkeborg is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Silkeborg Events