Advertisement
Som driftdirektør på giftfabrikken Cheminova var Nannas morfar hovedansvarlig for danmarkshistoriens største miljøkatastrofe. Efter gentagne forsøg på at optage morfaren, da han var i live, beslutter Nanna sig for at skrive en roman om fabrikken og familien. Den skal være som Matador, bare med gift! Under researchen flytter Nanna til Lemvig, hvor fabrikken lå. Her går det op for hende, at den gamle affære, René, er i gang med at skrive en roman om netop Cheminova og Lemvig.“Mon ikke der er plads til begge historier?”, spørger han.
Nanna er i tvivl. Hendes kollega modsætter sig det.
“Cheminova er jo en kæmpe historie. Og han gør vel ikke din morfar til hovedperson?”
“Nej,” siger Nanna.
“Det gør han nok ikke.”
Med romanen Giftig (2025) skildrer Johanne Mygind en vigtig del af danmarkshistorien og går i dybden med, hvad det betyder, når ens familiehistorie bliver gengivet i en af tidens bedst sælgende bøger, uden at man kan nå at gøre indvendinger. Sammen med moderator Anne Katrine Bagai vil forfatteren tale om romanens tilblivelse, den sandblæste vestjyske tavshed, pressens reaktion på bogen – og alt det, der ligger under os.
---
Entré:
- Forsalg: 50,- kr.
- Dørsalg: 80,- kr.
- KlubSPOKEN: 0,- kr.
Der er obligatorisk garderobe. Garderoben koster 25,- (studerende) og 30,- (ikke-studerende).
SPOKEN HELE ÅRET - KØB ET ÅRSKORT FOR 2026
- Studerende: 250,- kr.
- Almindelig: 400,- kr.
Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2026
Arrangementet er præsenteret af Spoken Word Festival og Studenterhus Odense.
Tak til Statens Kunstfond og Odense Kommune for støtte til arrangementet.
Advertisement
Event Venue
Studenterhus Odense, Amfipladsen 13, 5000 Odense C, Danmark, Odense, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







