Advertisement
Sted: Vogn 1, GodsbanenEntré: 40 kroner (MobilePay eller kontant i døren)
Der er ikke salg af drikkevarer til arrangementet, men man er velkommen til at medbringe sine egne.
Liv Helm, f. 1985, debuterede i april 2024 som forfatter med den selvbiografiske roman ”Med hjertet i hånden”. Helm er kunstnerisk chef for Husets Teater, hvor hun særligt har blik for mytiske fortællinger om turbulente familieforhold. Har som instruktør modtaget bl.a. Talentprisen ved Årets Reumert 2016 og Årets Reumert 2020 i kategorien Årets Musikforestilling for instruktionen af forestillingen om Suzanne Brøgger, Brøgger, på Teater Republique. Derudover har hun instrueret bl.a. Olga Ravns Mit arbejde på Husets Teater og Hex på Det Kongelige Teater.
August Bovin Boberg, f. 1991., er uddannet fra Forfatterskolen og bebuteret med digtsamlingen
”De steder hvor jeg blev født”, som kredser om faderskab, om at være søn og blive far. Om en peyoterejse i Mexico med faren og om den helt særlige, nærmest kosmiske omsorg for det nyfødte barn, om hengivelsen og den totale forsigtighed, og om de løsrevne eksplosioner af angst i alting.
”De steder hvor jeg blev født” er en bog om opbrud i sindet, om bevidsthedsudvidelser, om sindevinde, der måske er forbundne, men blæser gennem det lille, mørke og bøjelige skelet, der er én selv.
Alexander Rich Henningsen, f. 1992, er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og redaktør på magasinet ATLAS, som han også er medejer af. ”Mother Earth” er hans skønlitterære debut.
Til ATLAS skriver han også selv essays, reportager samt artikler om alt fra ungdomsoprør og social ulighed til progressive bedsteforældre og internationale debatter.
Rich Henningsen fortæller selv om sin debutroman: "Jeg har altid interesseret mig for byplanlægning, politik og litteratur. Jeg er typen, der sad derhjemme og spillede Sim City eller læste Harry Potter eller Politiken i stedet for at være til fest. Den her bog er et forsøg på at forene de her interesser i en, håber jeg, underholdende historie. Det er nemlig noget andet, jeg holder af: at underholde og lave sjov og få folk til at grine. Det er faktisk det vigtigste skriveråd, jeg nogensinde har fået, tror jeg. Det kom fra min mor: Brug din humor, når du skriver. For mig er det nødt til at være sjovt, har jeg opdaget, for at det, jeg skriver, rigtigt lever."
Arrangementet er støttet af Aarhus Kommune
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Skrivekunstskolen, Kjeld Tolstrups Gade 3,Aarhus, Denmark, Arhus