La Mer og Boléro

Fri Sep 27 2024 at 07:30 pm to 08:50 pm

Operaen - Store Scene | Copenhagen

Det Kongelige Teater
Publisher/HostDet Kongelige Teater
La Mer og Bol\u00e9ro
Advertisement
Fransk aften med forførende og fristende toner af Debussy og Ravel

Dinis Sousa dirigerer Det Kongelige Kapel i musik af Debussy og Ravel, og Ravels jazzede klaverkoncert i G-dur er i de bedste hænder hos den franske pianist Bertrand Chamayou.
Til sin eneste opera Pelléas og Mélisande fandt Debussy inspiration i Maeterlincks symbolistiske drama, og han blev opslugt af temaerne jalousi og ulykkelig kærlighed. Hans drømmeagtige, moderne klang i operaen gav ham kultstatus i Paris. Lytter man til orkestersuiten over operaen, forstår man hvorfor.
Debussys store orkesterværk La mer (Havet) fik undertitlen Tre symfoniske skitser for orkester. De tre satser fortæller om ’havet fra daggry til middag’, om ’bølgernes leg’ og til sidst komponerede Debussy ’en samtale mellem vinden og havet’.
Da komponisten George Gershwin ville tage undervisningstimer hos Ravel, svarede Ravel ”det vil tage spontaniteten fra dine melodier, og du vil ende med at skrive dårlig Ravel.” Men Ravel lærte af Gershwins lette stil, som inspirerede ham til klaverkoncertens jazzede rytmer og ’blå’ toner. Resultatet blev et vanvittigt virtuost værk, der ikke lige kan sættes i bås.
Ravels inciterende Boléro satte sindene i kog i 1928. Var det en gal eller genial mands værk? Hans berusende og hypnotiske hit fascinerer stadig, mens orkestrets instrumenter fermt udfoldes ét efter ét.
Program:
Claude Debussy: Pelléas et Mélisande Suite
Maurice Ravel: Klaverkoncert, G-dur
Claude Debussy: La Mer
Maurice Ravel: Boléro
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Operaen - Store Scene, Copenhagen , Denmark

Tickets

Sharing is Caring: