Advertisement
Gør en forskel for dit drikkevand - løb en tur og plant et træ ?Det netop afsluttede EM i håndbold blev startskuddet til vores nye drikkevandsskov i Løvbakkerne, og med International Skovens Dag den 21. marts og Vandets Dag den 22. marts giver det mening at samle sport, skovrejsning og vand i én fælles markering.
Derfor inviterer vi dig til Løb for vandet i Løvbakkerne ?♀️➡️
Alle er velkomne – uanset om du løber som en gazelle, jogger i roligt tempo eller går en tur og nyder udsigten.
Det koster 50 kr. at deltage (inkl. startnummer), og beløbet går til at plante et nyt træ i vores kommende vandskov.
Hvorfor træer?
Fordi skov beskytter vores grundvand. Når vi planter mere skov, passer vi bedre på det vand, vi drikker hver dag.
Arrangementet laver vi sammen med Den Danske Klimaskovfond og DanskHåndbold som er med til at etablere vandskoven.
Tag familien, naboen eller en ven med. Og bare rolig – der er ingen krav om personlige rekorder. Det vigtigste er bare, at vi mødes, får lidt frisk luft og gør noget godt for både naturen og vores drikkevand.
Man er også velkommen til bare at møde op for at heppe, have en hyggelig dag i naturen og lære lidt om, hvordan vi passer på vandet.
Klik på linket her for at finde al den praktiske information og tilmeld dig løbet:
? https://herningvand.dk/nyheder/loeb-for-vandet-med-os-i-loevbakkerne/
Det praktiske
Hvornår: søndag den 22. marts, kl. 10-13
Hvor: Herning Vands arealer i Løvbakkerne: https://maps.app.goo.gl/97e4YHLdbPPuxxA3A
Ruter: 2,5 km og 5 km.
Deltagergebyr: 50 kr*. (træ+gebyr)
Vi sørger for lidt kaffe og kage ☕️?
*beløbet refunderes ikke ved afbud eller udeblivelse
Program (tag forbehold for små ændringer i tidsplanen):
Kl. 10.00-10.30: Indtjekning
Kl. 10.30-10.55: Velkomst og fælles opvarmning
Kl. 11.00: Løbsstart 5 km
Kl. 11.10: Løbsstart 2.5 km
Fra kl. 11-13 er der aktiviteter og hygge for alle fremmødte
Har du spørgsmål til arrangementet?
Kontakt: [email protected]
Advertisement
Event Venue
Løvbakkevej, 7400 Gullestrup, Danmark, Herning, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.