Advertisement
Kære kunsthåndværker!Kom og sælg dit kunsthåndværk på Kulturstedet Lindegaarden
- der er kun få boder tilbage!
Kunsthåndværkermarkedet er lørdag 6. juni 2026 kl. 10 - 15 på Kulturstedet Lindegaarden, den gamle gård midt i Bondebyen på Peter Lunds Vej 8, 2800 Kgs. Lyngby.
På gårdspladsen har vi stadepladser til kunsthåndværkere, keramikere, glaskunstnere og andre, der arbejder med smykker, træ, tekstil, filt, puder og tæpper og andet særligt fint forarbejdet kunsthåndværk.
I tilfælde af trist vejr går vi indenfor i Salen, men ellers holdes markedsdagen under tagskægget og Lindetræet midt på gårdspladsen, hvor vi sætter borde og stole frem til jer, sælgere.
I haven foran gården vil kolonihavefolket byde på blomster og haveartikler, kurve, fuglekasser, med mere.
På møddingen bag Lindegården bliver der et herligt marskandisermarked, bestyret af Jesper Grand og Marskandiser-Bjarne. I cafeen sælges mad og drikke.
Hvad koster det at være med?
Har du lyst til at være med til at skabe inspirerende markedsstemning med godt kvalitets kunsthåndværk?
En stadeplads koster kr. 400,- og hertil får du the/kaffe og kringle i dagens løb. Frokost kan købes.
Pladsen køber du ved at gå ind på Place2Book, og bestille bord. Bordet måler 150 x 70 cm.
Køb din salgsbod HER - https://place2book.com/da/sw2/sales/gbdk4o6smv
Læs mere om Kulturstedet Lindegaarden på www.kulturstedetlindegaarden.dk.
På dagen mødes vi fra kl. 8.30 og rigger til. Husk solhat, trøje og dug. Musikalsk indslag kl. 12.
Vi forsøger at fordele plads efter bedst mulig kvalitet og skabe et marked for kunsthåndværk, haveting og kvalitetslopperier, som giver gæsterne noget at komme efter. Det håber vi, at du vil være med til!
Hvis du har spørgsmål. så kontakt vores kunstkonsulent Inge Schjødt på 29 64 92 21 el. mail: [email protected]
Send gerne invitationen videre!
Kunsthåndværkermarkedet arrangeres af Kulturstedet Lindegaardens Venner.
Advertisement
Event Venue
Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby, Denmark, Peter Lunds Vej 8, 2800 Kongens Lyngby, Danmark, Lyngby, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










