Advertisement
Med sit nye album ”Mellemrum” bringer musiker og sangskriver Christina
Strandholdt, det hun betegner som, et tiltrængt melodisk pauserum i en hektisk, urolig og usikker verden. Efter et personligt debutalbum, som handlede om tilstande efter et alvorligt sygdomsforløb, er hendes andet album blevet til i de små mellemrum, der opstår i hverdagen imellem forpligtelser, forkromede planer og frygt for verdens fremtid.
Hjemme i stuen på Djursland har Christina Strandholdt gennem de sidste to år siddet ved klaveret og spillet små improvisationer i hverdagens små pauser. I de små mellemrum, der opstår indimellem hverdagslivets gøremål og forpligtelser. I de
mellemrum, der er blevet en tiltrængt pause for bekymringerne om verdens tilstand og den evige stræben efter balance i arbejds- og familieliv. Ifølge Christina Strandholdt er mellemrummene – pauserne – en af de vigtigste gaver, vi kan give os selv som
mennesker.
"Jeg har en oplevelse af, at vi har akkumuleret et tempo, som vi egentlig ikke er skabt til
som mennesker. Vi er altid på vej videre, inklusive mig selv. Med mit nye album vil jeg
gerne udvide de korte mellemrum og forhåbentlig inspirere folk til at zoome ind på de
øjeblikke, hvor vi ikke skal præstere eller har et bestemt formål med vores tid”.
Christina Strandholdt har med sit nye album helt bevidst dyrket pauserne. De var tiltrængte efter en intens debut med albummet ”Lucky One”, hvor hun stod frem og satte ord og musik til det at være på den anden side af et alvorligt kræftforløb.
Det nye album består af 10 numre i en genre, der bedst kan beskrives som en form for neoklassisk poetisk minimalisme. En art lydcollage, hvor organiske og elektroniske elementer er tilført enkle klaverkompositioner og lyrik gennem sang eller spoken word.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus, Denmark, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets