Advertisement
Motion, smil og støtte til Danske Hospitalsklovne er temaerne. Kom og vær med...Lørdag den 30. maj 2026 danner de naturskønne omgivelser ved Gisselfeld rammen om et festligt og inkluderende klovneløb, hvor både børn og voksne kan være med. Arrangementet finder sted i Slotsparken ved Haslev og har ét klart formål: At samle ind til Danske Hospitalsklovne, som H. M. Dronning Mary er protektor for. Arrangementet starter kl. 9:30, hvor Parken åbner. Det er også mødetiden for deltagerne. Løbet starter kl. 10:00.
Løbet er åbent for alle, uanset om man kravler, går, triller eller løber. Her er fokus ikke på tid og præstation, men på fællesskab, bevægelse og en hyggelig dag i det fri. Bag arrangementet står Haslev Håndboldfitness, som har sammensat et program med plads til både motion og smil.
Slotsparken, som normalt kræver entré, stilles denne dag gratis til rådighed af Gisselfeld Kloster. Til gengæld går alle indtægter fra entreen, som denne dag er 80 kr., ubeskåret til Hospitalsklovnene. Også salget af kage, muffins og drikkevarer på dagen går direkte til det gode formål.
Program for dagen:
Kl. 9.30 Parken åbner
Kl. 10.00 Åbning / velkomst ved viceborgmester Michelle Frese
Kl. 10.20 Hunde-heat
Kl. 10.30 Alm. familie-løb for både 3 km og 4 km-ruterne
Kl. 14.00 Parken lukker
Billetter kan købes på dagen eller online via arrangørernes hjemmeside.
Deltagerne kan vælge mellem to ruter. Den korte rute på 3 km er tilgængelig for alle og egner sig især til familier med børn eller deltagere med barnevogne og kørestole.
Den længere rute på 4 km byder på lidt flere udfordringer og inkluderer blandt andet en strækning på den ellers lukkede H. C. Andersen-ruten samt en del på offentlig vej. Denne rute benyttes også til det særlige hunde-heat, hvor alle er velkomne.
Advertisement
Event Venue
Gisselfeldvej 3-5, 4690 Haslev, Denmark, Gisselfeldvej 3, 4690 Haslev, Danmark, Haslev, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.






