Advertisement
Lørdag d. 10. oktober ledsages filmen af debat mellem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) og Rasmus Jarlov (K). Debatten modereres af journalist Walter Turnowsky.Lørdag d. 30. oktober vises filmen med engelske undertekster.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
KAMPEN OM GRØNLAND
Instruktør: Kenneth Sorento
Et unikt indblik i den ophedede grønlandske debat om selvstændighed, sprog og identitet. Hvilken kurs skal Grønland følge? Skal landet etablere sig som selvstændig stat eller omvendt styrke båndet til Danmark?
Filmen følger fire unge, viljestærke grønlændere, der alle kæmper for et bedre Grønland, men er uenige om vejen dertil. Rapperen Josef stiller spørgsmålstegn ved forholdet til Danmark. Sammen med sin kæreste Paninnguaq får han lavet ansigtstatoveringer og ønsker selvstændighed. Den unge politiker Kaaleeraq ønsker ligeledes løsrivelse fra Danmark. Politikeren Tillie bliver til gengæld næsten dagligt udsat for chikane, fordi hun ikke taler grønlandsk. Hun har dannet et nyt parti, der kæmper for øget samarbejde.
Danmark, Grønland, Norge 2020
DCP
96 min.
Engelske undertekster. null
Med null
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
HÅBETS Ø - NYE GRØNLANDSKE STEMMER
NYE GRØNLANDSKE STEMMER
Verdens største ø har været en del af Danmark siden 1721, hvor den dansk-norske præst Hans Egede blev udnævnt til missionær i Grønland og grundlagde bosættelsen Håbets Ø, der i 1928 blev afløst af kolonien i Godthåb (Nuuk). 300-året for koloniseringen og Hans Egede ankomst til Grønland bliver ikke markeret i Nuuk, men i Cinemateket benytter vi anledningen til at præsentere Grønland på film.
I denne anden del af Cinematekets filmserie fokuserer vi på samtidens Grønland, som aktuelt er i mediernes søgelys under emner som global opvarmning, olie- og mineraludvinding, seksuel misbrug, forholdet til stormagterne og (u)afhængighed af Danmark. Vi åbner med biografpremiere på den meget omtalte dokumentar ’Kampen om Grønland’ og præsenterer andre nyere film som rock-dokumentaren ’Sume – Lyden af en revolution’, folkekomedien ’Krudt og kærlighed’, Grønlands første fantasy-film ’Among Us – In the Land of Our Shadows’ og dokumentarfilmene ’Lykken skræmmer mig ikke længere’ og ’Håbets ø’. På programmet er også den dramatiske kærlighedshistorie ’Anori’, der har Nûkaka Coster Waldau i hovedrollen. I tilknytning til filmvisningerne inviterer vi til debatarrangementer med en række instruktører, skuespillere og producenter.
Filmserien er arrangeret i samarbejde med Nordatlantens Filmdage/Nordatlantens Brygge.
Jesper Andersen / programredaktør, Cinemateket
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Lørdag den 2. oktober
19.00: Kampen om Grønland, introduceret af Kenneth Sorento og Jørgen Chemnitz
Søndag den 10. oktober
16.00: Kampen om Grønland - med debat
Torsdag den 14. oktober
19.15: Among Us - In the Land of our Shadows (Marc Fussing Rosbach, 2019)
Lørdag den 16. oktober
19.15: Sume - lyden af en revolution
Torsdag den 21. oktober
21.00: Sume - lyden af en revolution
Lørdag den 30. oktober
16.00: Kampen om Grønland med engelske undertekster og introduktion
Søndag den 31. oktober
16.45: Among Us - In the Land of our Shadows (Marc Fussing Rosbach, 2019)
Mandag den 1. november
19.00: Håbets ø med introduktion af instruktøren Sidse Torstholm Larsen
Lørdag den 6. november
19.15: Krudt og kærlighed med besøg af instruktør og skuespillere
Søndag den 7. november
16.45: Lykken skræmmer mig ikke længere med besøg af instruktør og medvirkende
Tirsdag den 16. november
19.00: Anori med gæstebesøg
Torsdag den 18. november
17.00: Håbets ø (Sturla Pilskog, Sidse Torstholm Larsen, 2019)
Søndag den 21. november
16.15: Krudt og kærlighed med besøg af instruktør og skuespillere
Tirsdag den 30. november
17.00: Anori (Pipaluk K. Jørgensen, 2018)
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
'Kampen om Grønland' med debat mellem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) og Rasmus Jarlov (K). Debatten modereres af journalist Walter Turnowsky.
Søndag den 10. oktober kl. 16.00
Billetpris: 85 kr., dog 55 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.