Advertisement
225 kr. i forsalg / 240 kr. i dørenDøre kl. 19 / show kl. 20
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
For fire år siden bragede den svenske sangskriver og sanger Jesper Lindell ind på den helt store musikscene i hjemlandet, da debutsinglen ”Moving On” kom på alle svenskeres læber, og resonerede hos alle, der kan lide soul'et og oprigtig americana-indie. Den var lavet sammen med duoen First Aid Kit og udløste en guldplade, og i dag er den blevet streamet mere end fem millioner gange på Spotify. Lindells første album ”Everyday Dreams” udkom over det meste af verden i 2019, og specielt nummeret ”Whatever Happens” blev en radiobasker og et hit på mange college-radiostationer i USA.
Oprindeligt var mere end 50 koncerter i Europa på plakaten sidste år, men pandemien satte en stopper for svenskerens triumftog. Oven i købet blev han ramt af en svær nyresygdom og måtte isolere sig hos familien. På trods af dialyse tre gange om ugen formåede Lindell at skrive og indspille adskillige sange med sit seks-mands band, endda af udtalt høj kvalitet. I sommer fik han sin længe ventede nyretransplantation, da Jesper Lindells egen far donerede den ene af sine nyrer.
De mange ny-indspillede sange bliver fordelt på to nye albums. Det første udgives til februar næste år, men flere singler er allerede i æteren, heriblandt ”Leave A Light On”, som ikke søber i pandemi og sygdomskvaler, men tværtimod er en perle af en sang om håb og gode tider.
der resonerede hos alle, der kan lide soul'et og oprigtig americana-indie.
https://www.facebook.com/jesperlindellmusic
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
BETA2300, Herlev, Denmark
Tickets