Advertisement
IKEA RUNDEN 2026Har du altid drømt om at sprinte gennem sengeafdelingen eller tage en hurtig overhaling i køkkenudstillingen? Nu åbner vi dørene til en nat, du aldrig glemmer!
Vi gentager succesen fra 2025 og inviterer denne gang 1.250 heldige løbere indenfor til et unikt aftenløb gennem IKEA Aalborgs labyrinter.
Det er hurtigt, det er sjovt, og det er kun for jer!
PROGRAM & STARTTIDER
Vi skyder festen i gang i to bølger, så der er plads til både de små ben og de hurtige fødder:
Kl. 20.00: FAMILIE-STARTEN (SmåLand Runden)
For de 250 hurtigste børn (op til 12 år) og deres voksne.
Pris: Børn 150 kr.
Kl. 20.30: DE VOKSNE LØBER (1000 pladser)
Hovedfeltet sendes afsted i mindre grupper for den ultimative VIP-oplevelse.
Pris: Voksne 220 kr.
VÆLG DIN IKEA-RUTE (2,65 km pr. omgang)
Hver rute har fået et twist, men frygt ej – du skal ikke samle noget undervejs!
“Med mor i IKEA” – Halvmarathon (21,1 km)
“Jeg skal bare lige hente...” – 15,9 km
“Med far i IKEA” – 10,6 km (Kvartmarathon)
“Smutvejs” Runden – 5,3 km
“SmåLand” Runden – 2,65 km (Kun for børn op til 12 år og ledsagere)
OBS: For at sikre flowet i de smalle gange er dette et rent løbe-event (ingen gang).
DIN VIP-OPLEVELSE INDEHOLDER:
- Bag facaden: Løb gennem både de flotte udstillinger og de hemmelige lagerområder.
- Stemning i top: Musik, vilde lyseffekter og strategiske selfie-spots.
- Full Service: Depot med snacks og væske samt fælles opvarmning med PureGym.
- Belønningen: En specialdesignet medalje i metal og selvfølgelig... klassiske svenske kødboller i mål!
NYHEDER I 2026
Ny og forbedret rute: Sørger for at du vil opleve meget bedre Flow igennem IKEA
Børnene først: For at sikre den bedste oplevelse for alle, starter børnene en halv time før alle andre så de er færdige inden de voksne starter.
Meget mere IKEA: På selve ruten vil der være fyldt med personale fra IKEA der vil være med til at skabe en fest og heppe på dig hele vejen.
Musik: Hele IKEA vil bliuve opdelt i musikzoner, så du vil opleve at løbe i alt fra ABBA til Techno.
Nyd ventetiden: Imens dine kære løber har IKEA sørget for at der kan købes lidt forskellige lækkerier imens man venter fra deres Bistro.
Børneområde: Vi laver et børneområde udenfor med aktiviteter for alle, så man kan få tiden til at gå imens mor eller far løber.
Medalje og T-shirt: I år vil både medalje og t-shirt have helt nyt design.
PRAKTISK INFO
Dato: 4. juni 2026.
Parkering: Find din plads lige bag varehuset.
Transport: Vi bor tæt på det hele! Der er fremragende offentlig transport lige til døren, så lad bare bilen stå, hvis du vil have de grønne point med.
OBS: Begrænset til 1250 deltagere – først til mølle!
Vi lukker begivenheden efter 3 timer for alle distancer.
Efter løbet skal du selv taste din tid på sportstiming, vi sender en mail med et direkte link.
Yderligere informationer og opdateringer vil blive offentliggjort løbende.
Kontakt e-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.Bridgerunner.dk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Startgebyret refunderes ikke ved afbud.
Løbet tæller med i Klub 100 Halvmarathon.
Navneændring kan foretages på Sportstiming.dk under din profil.
Distanceændring kan ligeledes ændres via din profil på Sportstiming.dk.
Gældende trafikregler skal følges, og deltagelse sker på eget ansvar.
Alle deltagere skal være sunde, raske og i stand til at fuldføre distancen ved egen hjælp. Deltagere med ledsager, som fx Team Tvilling, er undtaget.
På bagsiden af startnummeret kan deltagere anføre særlige helbredsoplysninger.
Ved tilmelding bekræfter deltagerne, at de deltager på eget ansvar, og hverken arrangør, partnere eller sponsorer kan gøres ansvarlige for skader, der pådrages deltageren selv eller andre under løbet. Deltagere under 18 år skal have forældres eller værges accept.
Alle billeder og video taget under eventet må anvendes af BridgeRunner og IKEA til promovering og markedsføring, herunder på sociale medier og øvrige digitale platforme.
BridgeRunner tager forbehold for fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser, både online og i trykt materiale.
Køb af merchandise, som t-shirts og halsedisser til eventet, refunderes ikke og eftersendes ikke. Afhentning skal ske til eventet eller efter forudgående aftale.
Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.
Der tages forbehold for aflysning ved mindre end 100 tilmeldte deltagere eller i tilfælde af force majeure.
Ved aflysning tilbydes en ny løbsdato, eller der udstedes en rabatkode til et valgfrit BridgeRunner-løb.
Advertisement
Event Venue
IKEA (Aalborg), Krebsen 40,Svenstrup, Nordjylland, Denmark, Aalborg
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.









